Huxi: Jeg trængte til et los i røven

Foto: Simon Knudsen

Huxi Bach, selvlært debattør og sjov mand, har prøvet lidt af hvert. Han debuterede i 2002 som vært på ungdomsprogrammet ‘Boogie’ og havde sidste år succes med P3-programmet ‘Den løse kanon’ sammen med Karen Thisted.

Men 9. marts forsøger den 34-årige tv- og radiovært sig med en helt ny rolle, når han indtager landets teaterscener med showet ‘Huxi Bachs store kærlighed’. Huxi, der selv blev smidt ud af sin uddannelse, kalder showet ‘en uautoriseret forelæsning’.

Er du nervøs for at bevæge dig ud på de skrå brædder?

»Nej, ikke rigtig. Jeg er nok lidt spændt. Men efter 10 gode år i Danmarks Radio, hvor jeg har prøvet alt, trængte jeg til et los i røven og til at komme på usikker grund . Scenen er i virkeligheden ikke skrå, så jeg skal nok holde balancen.«

Det handler om kærlighed, men det er hverken stand-up eller en forelæsning. Det er meget værre, står der i pressematerialet. Hvad kan være værre end det?

»Jeg er ikke stand-upper og jeg er aldrig blevet professor, så det er en uautoriseret forelæsning med lysbilleder og en enkelt graf . Det skal nok blive sjovt.«

Hvem er Huxi Bachs store kærlighed?

»Hende har jeg ikke fundet endnu.«

Hvor kommer navnet Huxi fra?

»Min morfar gav mig navnet, inden jeg overhovedet var blevet født. Jeg var familiens første barnebarn og skulle hedde noget specielt. Det gik så hurtigt, at mine forældre ikke kunne finde på noget bedre, så jeg hed Huxi, inden jeg blev født, men navneloven er ikke så lempelig, så mine forældre blev nødt til at kalde mig Christian. Det er også et pænt navn, men jeg har aldrig heddet andet end Huxi.«

Hvor gammel synes du selv, du ser ud, når du ser dig selv i spejlet?

»Det ved jeg sgu ikke. Jeg er snart 34 år, men jeg føler mig ikke voksen. Hvis jeg står i et supermarked, og et lille barn bumper ind i mig, og moderen siger ‘pas på manden’, så ved jeg ikke, at det er mig, hun mener. Jeg bor ikke hjemme mere og har egen lejlighed, så jeg er da en slags voksen, men jeg befinder mig nok i et ingenmandsland mellem at være barn og voksen.«

Elsker du, hvad du ser i spejlet?

»Jeg stiller mig tilfreds med det. Jeg accepterer det, kan man sige. Altså, det er vel hæderligt nok. Det kunne være bedre, men det kunne også være værre. Men selv om jeg kan se træt ud, føler jeg mig grundlæggende glad. Jeg er egentlig ret lykkelig. «

Havde du en svær pubertet?

»Næh, det var ikke så galt. Jeg havde dårlig hud og var tynd og bleg og bøvet, og jeg havde det svært med pigerne. Men altså, jeg havde nogle meget forstående pædagogforældre, så jeg slap helskindet igennem det«.

Ville du blive en god far?

»Ja, en god far elsker sine børn betingelsløst og gør det allerbedste for dem. Jeg blev opdraget efter metoden om frihed under ansvar. Børn skal opdrages til at blive lykkelige og glade, men de skal også vide, at de har et ansvar. Man kan ikke altid bare gøre, som man vil. Lige nu øver jeg mig på mine to gudbørn.«

Du blev smidt ud fra journalisthøjskolen. Hvorfor det?

»Det lyder mere dramatisk, end det er. Jeg var i praktik på DR, og efter praktiktiden var der lige nogle programmer, der skulle gøres færdige. Der kom flere programmer til, og pludselig var der gået fire år. En dag fik jeg så et brev fra skolen om, at de betragtede min uddannelse som ophørt.«

Skammer du dig over at komme fra Aalborg?

»Overhovedet ikke. Jeg er meget stolt. Når jeg tænker på Aalborg, så ser jeg lange somre, fodboldbaner, klatrestativer og gode kammerater for mig. Nordjyder er rare og sindige mennesker, men Jomfru Ane Gade er et hul i jorden.«

Andre læste også