Kløvedal & kongehuset

Foto: privat

I forbindelse med flådens 500-års jubilæum fik Troels Kløvedal tilladelse til et interview med dronning Margrethe, som skulle fortælle historien om Kongeskibet Dannebrog og hendes far, sømand og konge Frederik d. 9. Som noget helt unikt fik han en hel eftermiddag med en meget snakkesalig dronning.
- Der blev taget ordentligt imod mig, da jeg gik om bord på Dannebrog. Men altså, jeg snakkede bare med hende, som var hun enhver anden. Vi skændtes også om årstal. Hun er jo dronning af Danmark, og jeg er Troels, men et eller andet sted er vi jo også to næsten jævnaldrende, der sidder og snakker om noget, der interesserer os begge – og vi lever jo ikke i enevældens tid, siger Troels Kløvedal.

Ankom i gammel varevogn

Troels Kløvedal har flere gange været sammen med kongefamilien, han har sågar haft besøg af både prinsgemalen og prins Joachim på Nordkaperen. Han har også sammen med sin kone, Else Marie, været indbudt til hofbal, hvor han fik den daværende prinsesse Alexandra til bords. Der ankom de i en gammel varevogn. Havde du så taget øreringen ud? – Nej, det kunne jeg ikke drømme om. Men jeg havde da lejet det rigtige tøj.

Tilmeld nyhedsbrev
Find os på Facebook
KOMMENTARER
Andre læste også