Vellykket spil fra helvede

Diablo 3 er måske det mest ventede spil nogensinde, og har været undervejs i 12 år. Forventningerne har været massive, og lad os slå det fast med det samme: Spillet er både sjovt og langt hen ad vejen vellykket. Historien er dog lidt overfl adisk og er kun til for at rykke spilleren videre til nye grotter, templer og så videre.

Men handlingen er ikke det vigtigste i Diablo. Hjertet i spillet er det hektiske gameplay, og det fungerer stadig med pil op. Det er forfærdeligt vanedannende – men også lidt ensformigt.

Fungerer på ældre computere

Man kan dog tage op til tre venner med sig i multiplayerversionen, hvilket fungerer strålende. Grafikken er ikke banebrydende, men den er flot og fungerer godt selv på svagere computere.

Man kan spille Diablo i dagevis, og det er det, der er vigtigt for oplevelsen. Spillet fanger, og så snart det er gennemført. har man lyst til at starte forfra på de sværere niveauer.

Diablo 3 er et godt og gennemført spil, der lider under et vanvittigt forventningspres – som det desværre ikke helt lever op til.

Andre læste også