Kirkeflugten forstærkes

Flere kirker rundtom i landet holder nu gudstjenester uden et eneste sognebarn. Kun præst og kordegn møder op. Polfoto

Nej tak til Gud. Eller i hvert fald nej tak til at betale kontingent. Antallet af danskere, der forlader Folkekirken, er i flyvende vækst.

I første kvartal af 2012 meldte 5.958 sig ud af Folkekirken. Det er en stigning på 39 procent i forhold til, hvor mange der droppede kirkeskatten i sidste kvartal af 2011.

Ifølge religionsforsker ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen er der flere forklaringer på flugten.

»Religion er kommet mere med i den offentlige debat. Efter 2001 med terrorangreb og den slags kunne vi ikke længere lade som om, at religion ikke var en vigtig faktor i vores samfund. Og derfor er det også min vurdering, at flere nu tager stilling til, om de vil være medlemmer af Folkekirken, i modsætning til tidligere, hvor man ikke i samme grad forholdt sig til spørgsmålet,« siger hun.

Homokritik har skabt flugt

Stigningen i antallet af udmeldelser hænger ikke sammen med, at der er kommet flere muslimer til Danmark. For i og med, at de aldrig er blevet døbt, er de aldrig blevet medlemmer af Folkekirken, hvorfor de slet ikke tæller i statistikken.

Til gengæld mener religionsforskeren, at der kan være en anden forklaring.

»Diskussionen om homoseksuelle vielser har haft den effekt, at nogle af de almindelige medlemmer, som måske har overvejet at melde sig ud, har følt sig provokeret af de ting, som de konservative præster har sagt,« lyder det fra Marie Vejrup Nielsen. Hun understreger dog samtidig, at man skal tage dagens tal med et gran salt, da det er meget svært at kigge på kvartalstal i statistisk sammenhæng.

Minister: Det er en kæmpe

Landets kirkeminister kan ikke umiddelbart afgøre, hvorvidt medlemsflugten fra Folkekirken er et reelt problem.

»Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at det er en naturlig udvikling, for der kommer flere religiøse retninger. Så kan man være enig eller uenig i, om det er godt eller ej,« siger Manu Sareen (R).

Han vil heller ikke svare på, om det faldende antal folkekirkemedlemmer giver anledning til at overveje, om andre trossamfund skal have lov til at opkræve kirkeskat.

»Så længe 80 procent af landets befolkning er medlemmer, giver det ikke mening at tale om; det er jo en kæmpe,« lyder det fra ministeren, der fortsætter:

»Desuden vil det kræve en grundlovsændring, og det ligger ikke lige for.«

Mere spaghetti, tak!

Manu Sareen har dog flere gode råd til de sogne, der oplever tomme kirkebænke og manglende stemmer til salmesangen.

»Jeg er positiv, når kirken finder på nye tiltag. Jeg hylder virkelig, når kirken laver spaghetti, eller når præster får forfattere ind og holder prædiken. Eksempelvis er der Brorsons Kirke, hvor man specialiserer sig i musik og mange andre fantastiske ting. Det er forrygende at være vidne til; så klapper jeg i mine små hænder,« slutter kirkeministeren.

Religionsforskeren opfordrer dog kirken til at overveje andre tiltag, hvis de fortsat vil holde på medlemmerne.

»Fra en forskningsmæssig vinkel har vi at gøre med en virksomhed, der mister markedsandele. Og for sådan en virksomhed vil det være naturligt at gøre noget for at stoppe den tendens, og det har man ikke tidligere gjort. Jeg tror, at de forskellige sogne vil gøre mere for at holde fast i deres profil,« lyder det fra Marie Vejrup Nielsen.

Andre læste også