Ledelsen i vuggestuen svækkes af indavl

Dårlig ledelse skaber tilfældig pædagogik. Det går ud over institutionens svageste børn, mener ekspert. Foto: Kristian Brasen

Når daginstitutioner ansætter ny leder, er det i hvert fjerde tilfælde en pædagog fra samme institution, der får jobbet, viser nye tal, som Det Fælleskommunale Løndatakontor har fundet frem for Søndagsavisen.

Det er langt oftere end på eksempelvis skoler, sygehuse og plejehjem, fortæller Kurt Klaudi Klausen, der er professor i statskundskab og forsker
i ledelse.

»Det er en skandale. Det er meget svært at træde i karakter som leder i en institution, hvor man før har været medarbejder, « siger han og peger
på, at den seneste uges debat om dårlige daginstitutioner hænger uløseligt sammen med svag ledelse.

»Hvordan fyrer man for eksempel en tidligere kollega, som man har set privat, og hvordan får man i det hele taget sat en ny dagsorden og skabt den nødvendige udvikling i institutionen?« spørger han.

Stig Broström, der er professor med speciale i dagtilbud på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, er enig. Det skaber nemlig handlingslammede ledere, som lader pædagogerne diktere den pædagogiske linje fra stue til stue, mener han.

»Når pædagogikken sejler i institutionen, bliver det ofte børnene, der sætter dagsordenen. De stærke børn trives og bliver stærkere, mens de svage børn bliver endnu svagere og mere ulykkelige,« siger han.

Sætter gang i svingdøren

Svag ledelse skaber desuden mange sygedage og stor udskiftning blandt pædagogerne, forklarer Kurt Klaudi Klausen.

Vuggestuer og børnehaver hører da også til de arbejdspladser, hvor der er størst udskiftning, når man sammenligner med andre store fag som sygeplejersker, lærere og socialrådgivere.

Fra april 2010 til april 2011 har mere end hver fjerde ansatte i en daginstitution skiftet job. Til sammenligning gælder det kun for knap hver tiende lærer.

Lars Klingenberg, der er formand for Forældrenes Landsforening (FOLA), mener, at det skaber ‘svingdørsinstitutioner’, hvor forældrene knap nok kender navnet på de pædagoger, de afleverer børnene til.

»Det falder jo ofte tilbage på ledelsen, når pædagogerne skifter job,« siger han. »Og lederens fornemste opgave er ikke at være ven med pædagogerne – det er at skabe gode institutioner for vores børn,« siger han.

Kommuner anerkender problem

Ifølge Kurt Klaudi Klausen er skoler og plejehjem gået væk fra at rekruttere ledere fra egne rækker.

Derfor undrer det ham også, at pædagoger stadig bliver gjort til ledere i de institutioner, hvor de tidligere har arbejdet som pædagoger.

Han mener, at det er kommunernes ansvar at ansætte den leder, der er bedst egnet til jobbet – og ikke den pædagog, der har været i institutionen i flest år.

Kommunernes Landsforening anerkender problemet.

»Det er det eneste rigtige at tænke uafhængigt af institutionerne og udelukkende kigge på kompetencer, når man ansætter ledere,« siger Mikkel
Haarder, kontorchef i Center for Ledelsesudvikling i KL.

»Men vi er på rette vej. Vi har forskellige talentudviklingsprogrammer for ledere, og der bliver stillet større krav til ledernes kompetencer i dag end tidligere,« siger han.

I pædagogernes fagforening, BUPL, har man samme opfattelse.

»Når institutioner lægges sammen, flytter man rundt på lederne. Så bevægelsen er i gang, selv om det er i det små,« siger Sanne Lorentzen, BUPL’s lederformand.

Kurt Klaudi Klausen kræver mere konsekvens fra kommunernes side.

»Man skal simpelthen have en personalepolitik, hvor man ikke ansætter ledere, der har været medarbejdere i samme institution,« siger han.

Andre læste også