Mad
15. marts 2010

Dagens opskrift: Herregårdsbøf med grønne bønner og fritter


ONSDAG: Herregårdsbøf med grønne bønner, fritter og hvidløgscreme - 45 min.

600 g magert hk. oksekød

Ekstra jomfruolivenolie

Havsalt og friskkv. sort peber

2 dl skyr eller fromage frais

1 fed hvidløg

1 citron

1 bdt. persille

4 bagekartofler

Solsikke- eller vindruekerneolie

400 g ekstrafine grønne bønner

• Form bøffer, gnid med olie, og krydr med salt og peber, så de er klar til at blive stegt lige før servering.

• Rør skyr eller fromage frais med fintrevet hvidløg og finthakket persille, smag til med citron, salt og peber.

• Skræl kartoflerne, og skær dem på langs i tykke stave. Kog dem næsten møre i letsaltet vand, og lad dem køle lidt af. Dybsteg dem i en stor gryde med olie af 2 gange, efter stegning lægger du dem på fedtsugende papir og giver dem et let drys salt.

• Steg kødet.

• Læg bønnerne i en gryde, dryp med olie, drys med salt, hæld kogende vand over, kog op, og hæld vandet fra.
Annonce