Nyheder
2. september 2010

Svagt salg i butikker skuffer økonomerne

Et svagt salg i butikkerne i januar skuffer økonomerne, der dog stadig venter at se fremgang i forbruget hen over året.
1. marts 2010 11:26
Salget i landets butikker gik tilbage med 0,9 procent i januar, og det betegnes som en stor skuffelse blandt de økonomer, der spændt følger nye opgørelser fra Danmarks Statistik.

Udbetalinger af SP-penge samt skattelettelser har været set som den medicin, der kunne få det skrantende forbrug på benene igen. Men indtil videre uden den store effekt.

- Godt nok måtte man regne med lidt tilbagegang oven på fremgangen i december og på grund af det elendige shoppingvejr. Men ikke i det omfang, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Økonomerne søger efter grunde til, at danskerne holder sig tilbage. Det dårlige vejr i januar er en god forklaring, mener man. Andre årsager kan være et tidligt udsalg samt øget handel via internet.

- Måske bruger vi nu flere tjenesteydelser frem for varer, og tjenesteydelser er ikke en del af detailsalget, lyder et bud fra Las Olsen.

Detailsalget i januar lå på det næstlaveste niveau siden december 2004. Kun i september sidste år lå aktiviteten lavere. Der var nedgang i alle tre varegrupper bag statistikken: Tøj og sko, fødevarer og dagligvarer samt andre forbrugsvarer.

Selv om økonomerne over en bred kam er skuffet, er man fremadrettet fortsat optimistiske. Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, minder om, at mange måske først har set skattelettelserne ved udgangen af januar.

- Der kan blive tale om en mere positiv effekt herfra i februar. Vi venter da også grundlæggende, at privatforbruget er på vej op i et højere gear, siger Jes Asmussen.

Økonomerne ser flere indikatorer på et større privatforbrug. Man er dog samtidig noget usikker på udviklingen og på, hvornår og hvor kraftigt danskerne vil komme ud af deres dvaletilstand ved indkøbsvognen.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer (3)
Eugen
1. marts 2010 11:00
Var det hvad der kom ud af de kolosale skattelettelser som regeringen gav, så havde pengene nok være givet bedre ud hvis de var tilkommet hospitalerne
jeg
1. marts 2010 11:35
er helt enig med eugen. der kommer ikke flere arbejdspladser ud af skattelettelser, folk samler bare til bunke.........håber snart at politikkerne vil indse at der aldrig bliver arbejde til alle på den måde.............hvad blev der af 35 timers ugen........var det ikke en ide. mindre forbrug til alle, og arbejde til flere, det er min filosofi......p.p
Frank
15. marts 2010 20:56
At skære ned i arbejdstiden vil kun forringe vores konkurance evne over for udlandet fo så vil folks timeløn blive højere og virksomhederne vil skruge priserne op for at forsat at kunne få det til at hænge sammen. Nu må vi jo vente og se om salget ikke kommer til at stige mon ikke folk bare lige skal vende sig til de skattelettelser vi har fået hvem ved ?
Nyheder lige nu