Nyheder
12. marts 2010
(Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/Arkiv)

Løkke skuffer vælgerne

Danskerne foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Hver fjerde vælger er skuffet over Lars Løkke Rasmussen.
8. februar 2010 20:04
Hver fjerde vælger er skuffet over, hvordan Lars Løkke Rasmussen (V) har klaret sig som statsminister. Det viser en ny meningsmåling, som Catinét har lavet for Ritzau.

Selv om 24,3 procent af de adspurgte er skuffede, så mener 11,4 procent dog, at Lars Løkke Rasmussen har overrasket dem positivt. 58,1 procent svarer, at statsministeren har klaret sig, som de forventede.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, er dog ikke skuffet over, at en fjerdedel er skuffede over statsministeren og partiformanden.

- Nej, vi har ikke 80 procent af stemmerne i regeringen. Det er ikke en overraskende måling, siger Peter Christensen.

Meningsmålingen afslører, at 45,1 procent foretrækker Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som statsminister, mens 41,1 procent foretrækker Venstres formand.

Lars Løkke Rasmussen kan trøste sig med, at tallene stort set er uændrede i forhold til, da Catinét senest i september spurgte vælgerne om deres foretrukne statsministerkandidat. Dengang foretrak 46,7 procent Helle Thorning-Schmidt, mens 42 procent foretrak Lars Løkke Rasmussen.

Specielt kvinderne vil i dag have Danmarks første kvindelige statsminister. Hele 49,6 procent ønsker Helle Thorning-Schmidt, mens 35,3 procent ønsker Lars Løkke Rasmussen på posten. Til gengæld vil 47,1 procent af mændene helst have Lars Løkke Rasmussen, mens 40,5 procent helst vil have Helle Thorning-Schmidt.

Et flertal af vælgerne - 54,9 procent - mener da også, at Lars Løkke Rasmussen bør lave en regeringsrokade i løbet af foråret. 13,1 procent mener det ikke. Et stort mindretal - 31,9 procent - ved ikke, om det er det rigtige tidspunkt at blande regeringskortene.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer (7)
Hans
8. februar 2010 14:44
Lad os gøre ham til statsministeren, der aldrig blev valgt!
AK
8. februar 2010 16:08
Ja han tillader sig nogle ting .Ud i kulden med ham
Bilags-Dværgen...
8. februar 2010 16:58
ud af Dansk Politik inden det ender med et Mini-USA !
jan
8. februar 2010 20:14
ud med flobbet fra cop 15 han kan blive bestyrelse formand i det lokale vandværk hvis han formår det !!!! gemmer sig bag sin kone og børn
folket
8. februar 2010 20:16
uløkke du sender danske unge mennesker i døden men du er selv et flob gemmer dig bag din kone ! hun skal åbentbart tale din sag
Annonce
CLOWN15....
8. februar 2010 21:00
ud af Regeringen NU !
peter
8. februar 2010 22:25
Ja, ud med de liberale båtnakker inden de helt får smadret miljø, sundhedssektor,folkeskole og den slags.
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar: