Nyheder
12. marts 2010

DF siger nej til kødklister i dansk kød

Dansk Folkeparti er ikke overbevist om, at "kødklisteret" thrombin er uskadeligt og siger derfor nej til at bruge det i dansk kød
5. februar 2010 10:25
Et hastemøde i Folketingets Fødevareudvalg fredag morgen var ikke nok til at overbevise Dansk Folkeparti om at enzymet thrombin, der kan klistre kød sammen, er uskadeligt for mennesker.

Partiet har derfor besluttet at afvise regeringen og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) ønske om at tillade brugen af thrombin i dansk kød.

Et EU-forslag vil gøre det tilladt at bruge thrombin - også kaldet kødklister - som tilsætningsstof i dansk kød, hvis et flertal blandt EU-landene godkender forslaget, men nu må fødevareministeren i stedet meddele et dansk nej til sine EU-kolleger i sagen.

- Vi siger nej af to grunde: Dels mener vi, det går stik imod de signaler, vi ønsker at sende om, at danske fødevarer har en høj kvalitet, og dels er vi bekymrede for det sundhedsmæssige aspekt, siger fødevareordfører René Christensen.

Han mener ikke, at han på morgenens hastesamråd fik tilstrækkeligt garantier for, at thrombin er sikkert at anvende. Thrombin udvindes af dyreblod og er en del af de enzymer, der får blod til at størkne.

- Men hvilken effekt har det at spise det, hvis man for eksempel i forvejen spiser blodfortyndende medicin eller lignende. Jeg ved det ikke, men eftersom det ikke er produkter, der er stor efterspørgsel på, mener jeg, det er rigtigt at anvende et forsigtighedsprincip her, siger René Christensen.

Socialdemokraternes fødevareordfører, Benny Engelbrecht, er glad for DF-meldingen.

- Ministeren har ikke været i stand til at give entydige svar, og derfor er det eneste rigtige at sige nej på det foreliggende grundlag, siger Benny Engelbrecht.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer (7)
AK
5. februar 2010 09:39
Det lyder rigtig ulækkert, nu kan slagterne rigtig få brugt deres gamle kød YAK
Me
5. februar 2010 10:20
Kan kødet ikke hænge sammen af sig selv, så skal det TOTALT ikke ha klister! BASTA!!!!
th
5. februar 2010 11:42
hysteri. Enzymet er godkendt i EU, hvilket må være ensbetydende med at det er testet og ikke er skadeligt for mennesker. Endnu engang det her danske storhedsvanvids agtige, "vi ved bedre end jer" og da vi har mulighed for indflydelse bruger vi dette, uanset konsekvenser
Hmm...
5. februar 2010 11:46
Hvorfor tilsætte det?? jeg forstår ikke meningen med netop at tilsætte det... Hvad er problemet uden?? Jeg mener da ikke at kød har brug for den slags tilsætning? Hvorfor kan det ikke bare bruges som det nu engang er? Kunne godt tænke mig at få svar på hvorfor det skulle være nødvendigt! Jeg vil da mene at kød = muskler på dyrene har fået den mængde blod det skulle gennem levetiden, og dermed må være mættet med det der nu skal være brug for for at holde musklerne igang hos de levende dyr. Blod strømmer jo gennem muskler på dyr såvel som på mennesker, og mon ikke at der er thrombin nok, siden vi ikke alle "falder fra hinanden"? ligesådan med dyrene.
STOD DET TIL VENSTRE,KUNNE VI ALLE ÆDE LORT...
5. februar 2010 12:00
bare der er penge i det for Landbruget,og Supermarkedskæderne.

R.R
Annonce
Hmm...
5. februar 2010 12:25
Jeg er landmand... og ser ikke en krone at kunne tjene på det!
Eugen
8. februar 2010 10:17
Ja-Ja lad os nu se D.F. har før været imod, men skifter altid mening når regeringen ønsker det
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar: