Nyheder
14. marts 2010
Foto: Colourbox

Tag testen: Hvem er du på internettet?

Skeptiker eller turbobruger? Vælg dine svar - og se, hvilken type du er.
26. januar 2010 11:54
Af STIG WILLIAM NISSEN, swn@sondagsavisen.dk
Får du røde knopper, når vennerne lægger billeder af dig på Facebook, eller er du typen, der altid er først med de sjoveste YouTube-klip?

Tag testen, og se, om du er skeptiker, karrieretype, frk. Facebook eller turbobruger.

A) GIVER 1 POINT, B) GIVER 2 POINT, C) 3 POINT OG D) 4 POINT.

Du har aldrig syntes, at klassens klovn fra folkeskolen var sjov. Nu vil han være din ven på Facebook.

A. Han må ringe, hvis han vil mig noget. (1 point)

B. Det er nok bedst at sige ja - der er jo snart gammel elevfest. (2 point)

C. Du siger ja, men fjerner ham næste gang, du luger ud i vennelisten. Det er ingen skam at fornærme et menneske, du ikke er venner med. (3 point)

D. Kør på. Din mission er at få så mange venner på Facebook som muligt. 2.500 and still counting. (4 point)

Efter en vild fest opdager du, at en bekendt har 'tagget' dig i sine festbilleder på Facebook.

A. 'Tagget' mig? Det er jo hærværk. Et 'piece' ville være noget helt andet - det er jo nærmest kunst. (1 point)

B. Du fjerner alle billeder, hvor du er blevet 'tagget'. (2 point)

C. Du sender en høflig, men bestemt besked til fotografen om at fjerne dobbelthagebilledet. Resten får lov at blive. (3 point)

D. Du lægger straks de mest pinlige billeder ud af fotografen, så hans mor kan se, hvor slem han er. (4 point)

Du er på arbejde og får et tip om et YouTube-klip med en artig kat, der spiller på klaver.

A. Endnu et bevis på, at internettet er useriøst! (1 point)

B. Du griner ved dig selv, men får straks dårlig samvittighed og blokerer afsenderen - det er tyveri af effektiv arbejdstid. (2 point)

C. Du linker med det samme til klippet på din Facebook-væg. (3 point)

D. Det irriterer dig, at sidste uges sjove YouTube-klip stadig florerer. Du finder straks tre klip, der både er nyere og sjovere og sender retur. (4 point)

Du er taget direkte fra jobbet til en vigtigt forretningsmiddag, men du venter stadig på en vigtig e-mail.

A. Det må vente til mandag. Weekenden er 'offline' - i øvrigt noget, du går højt op i at fortælle folk. (1 point)

B. Du spørger diskret tjeneren, om du kan låne en pc. (2 point)

C. Du tjekker din mail på mobilen, mens du er på toilettet. Så må din borddame/herre tro, at du har et mavetilfælde. (3 point)

D. No problemo! Du har ubegrænset netadgang på mobilen, som du selvfølgelig tjekker dine e-mails på. (4 point)

En Facebook-ven bombarderer dig med opdateringer fra Vejles udekamp mod AB - direkte fra stadion.

A. Nu da tv dækker alle kampe på samme tid, har sporten mistet sin charme. (1 point)

B. Du skjuler Facebook-vennen i nyhedsopdateringen. Du føler lidt dårlig samvittighed, men får alligevel lyst til at skjule flere. (2 point)

C. Hyggeligt, at nogen endelig udlever drømmen om at være fodboldkommentator. (3 point)

D. Du svarer med spydige kommentarer, som sår tvivl om vedkommendes reelle fodboldinteresse og viden. (4 point)

Tæl dine point, og se, hvem du er:

Skeptikeren (5 - 8 point)

Du har en Nokia 3410, som du modvilligt anskaffede dig i 2001. Du længes efter de dage, hvor gårsdagens nyheder var sidste nyt, og avisen var noget, du samlede op fra dørmåtten om morgenen. Du savner smagen af frimærker, men må indrømme, at e-mails og netbank er smart.

Karrieretypen (9 - 12 point)

Du er enten vældig professionel eller vældig forsigtig. Måske fordi du har ambitioner om at nå til tops. Uanset hvad, mener du ikke, at dit privatliv har noget at gøre på nettet. Svigerforældrene elsker dig, men dine venner synes, at du er lidt kedelig.

Frk. Facebook (13 - 16 point)

Du er en gennemsnitlig bruger af sociale medier. Flatterende billeder af vennerne kombineres med info om dagens tøjvalg, god musik og den dårlige service, du fik på cafeen den anden dag. Det går fint med at finde balancen mellem det professionelle og det private.

Turbobrugeren (17 - 20 point)

Du er altid først ude. Du havde allerede 1.200 venner på MySpace, da Facebook tog over. Din Twitter er synkroniseret med Facebook, livestreaming fra Madonna-koncerten, tre forskellige blogs og 175 billeder fra din brors polterabend. For tiden er du mest optaget af Google Wave.
Annonce
Kommentarer (6)
Hrrmpf!
26. januar 2010 12:55
Det er ikke en Nokia 3410, det er en Nokia 3210, ikke det andet nymodens bras..
Dodge
26. januar 2010 14:41
pis test hvad hvis gerne vil undgå den virus der heder face book og der for ikke har nogen profil på ass book så kan man ikke bruge den test til noget

så der for PIS TEST
Per
26. januar 2010 16:00
Man forudsætter, at alle, der læser dette, har et forhold til det der Facebook. Måske burde journalisten? have overvejet, om ikke han/hun skulle have oprettet en femte kategori, der udelukkede dette amerikanske påfund.
Fjæs bog
27. januar 2010 12:17
Det er så nice et navn mand!

Og amerikansk, for helvede manse, alt der fra er det bedste, bare se ham der busk, den bedste konge vi nogen sinde har haft. Vi lever alle i Amerika, Amerika, så fucking vidunderligt MAND! Vi fra Amerika, vi fra Amerika, der hvor Jesus blev født!

YES MAND!

Giver dette ikke et godt billede af, hvem det er som sidder og elsker disse artikler;P
fedefrede
29. januar 2010 06:29
meget snævre spørgsmål i den test
Annonce
FÅR JER ET LIV
9. februar 2010 10:42
Tag jer sammen. Hvad sker der for at I sidder og bitche over en fucking test.
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar: