Nyheder
14. marts 2010
Foto: Polfoto

Jens Tranum sendte mail hjem

Den danske FN-ansatte, der er gravet ud af ruinerne af et sammenstyrtet hus søndag, sendte i nat en mail til sin familie. Han er fysisk uskadt og har det godt.
18. januar 2010 11:06
- Jens sendte en mail til os i nat. Og i den fortæller han, at han har det godt, og at han ikke er fysisk skadet. Det er en mail, han selv har sendt. Det er jo fantastisk, fortæller Henrik Tranum Kristensen.

Han er bror til den danske FN-ansatte Jens Tranum Kristensen, der blev gravet ud af ruinerne af en sammenstyrtet FN-bygning søndag.

Jens Tranum Kristensen har ligget begravet i ruinerne siden jordskælvet i Haiti tirsdag. Men reddere fik ham gravet fri efter fem dage - uden fysiske skader.

- Jens havde lånt en pc'er af en læge, han har griflet et par ting ned og sendt det til os. I mailen står der, at han er fysisk uskadt og er glad for at være sluppet ud af ruinerne, fortæller broderen.

Jens Tranum Kristensen er nu indlagt på et hospital i Port-au-Prince, oplyser Udenrigsministeriets chef for Borgerservice Charlotte Slente. Men hun ved ikke hvilket.

- Vi håber, at vi får mere at vide i løbet af dagen om Jens. Enten via vores udsendte fra Udenrigsministeriet, der er på vej til Haiti, vores konsul eller de øvrige danske FN-ansatte i Haiti, siger Charlotte Slente.

Jens Tranum Kristensens familien i Danmark venter også på at høre mere fra den overlevende FN-ansatte.

- Vi håber, at telefonforbindelserne snart kan komme op, eller at han kan ringe på en Skypetelefon eller noget andet, så vi kan få en direkte kontakt til ham. Men vi har ikke hørt noget endnu, siger Henrik Tranum Kristensen.

Der er nu kontakt til alle de danskere, der var i Haiti, da jordskælvet ramte landet tirsdag aften. Tre er kommet hjem til Danmark, mens de øvrige fortsat er enten i Haiti eller i regionen.

- Vi har nu styr på alle danskerne, der var i Haiti under jordskælvet - og de er alle i live. Samtidig holder vi løbende kontakt med dem, siger chefen for Borgerservice.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer (3)
jubiii
18. januar 2010 09:32
Han overlevede sku, skide godt Egon
Velkommen til livet...
18. januar 2010 12:40
Jens. Må lykke og held følge dig.
M72
18. januar 2010 12:50
Godt at du blev fundet og at du overlevede. God bless you
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar: