|
Nyheder
2. september 2010
| |
SAS-boss til kamp for frivilligt arbejde
Der er brug for langt mere frivilligt arbejde i fremtiden. Det nystiftede Frivilligrådet med SAS-boss Susanne Larsen i spidsen er klar med en plan.
12. november 2008 05:52
Går du og klapper dig selv på skulderen over arbejdet i podernes skolebestyrelse, så er budskabet fra Frivilligrådet, at det går godt, men ikke godt nok. Der er behov for langt mere frivilligt arbejde. SAS Danmarks direktør, Susanne Larsen, har kastet sig ind i kampen for det frivillige arbejde som formand for Frivilligrådet, og målsætningen er klar: 10 procent flere skal lave frivilligt arbejde.
- Vi vil godt have skabt et betydeligt større samarbejde på tværs af skoler, boligområder, idrætten, erhvervslivet og alle de frivillige organisationer. Og så vil vi ind og se på, hvordan vi får skabt en mere robust finansiering af det frivillige arbejde. Vi ser også gerne, at kommunerne i højere grad samarbejder med de frivillige organisationer, siger Susanne Larsen til Ritzau.
Onsdag holder Frivilligrådet konference i København, hvor blandt andre DI's direktør Bolette Christensen vil se på erhvervslivets rolle. Faktum er, at det frivillige arbejde i Danmark på årsbasis er opgjort til en værdi af 35-41 milliarder kroner.
/ritzau/
nina
13. marts 2010 17:22
At udføre frivilligt arbejde er en privatsag - fri os for offentlige kendte politikere og andre - de har åbenbart alle så god tid til at blande sig i alt. Tror der er en slags kontrolfreaks og magmennesker gemt i mange af dem. Den menige dansker ved da udmærket godt hvordan - hvor og til hvem han eller hun skal henvende sig til - i min familie er vi tre generationer som sagtens er klar over dette. Jeg synes offentlige personer skal blande sig uden om - vi andre går ikke og skilter med at vi gør et stykke frivilligt arbejde- så fri os fra al den upassende opmærksomhed. Det lugter af skjulte besparelser i denne fyringstid og en søgen om opmærksom hed - Det er usmageligt - pas jeres arbejde og lad os andre gøre vores frivillige indsats - hvis vi gider i fred og ro.