Kvinde kørt over af traktor og saltspreder
Traktor med saltspreder bakker over holdende kvindelig cyklist. Kvinden er blevet overført til Rigshospitalets traumecenter med indre kvæstelser.
9. februar 2010 06:03
En 70-årig kvindelig cyklist, der mandag aften holdt stille på Køgevej i Næstved, blev mandag aften kørt over af en traktor med en saltspreder på.
- Traktorføreren har forklaret, at han ikke havde set kvinden, da han bakkede hen over hende, siger vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Næstved.
Kvinden blev tidligt tirsdag overført fra Næstved Sygehus til Rigshospitalets traumecenter. Hun har fået brud på flere ribben og har indre kvæstelser, oplyser vagtchefen.
Både den 53-årige traktorfører og kvinden er fra Næstved.
/ritzau/
Vær den første til at komme med en kommentar...
Det var et rent tilfælde, at en afrikansk mand blev afsløret i at rejse på falske papirer.
En mand er stukket i halsen med en kniv på Frederiksberg, men er udenfor livsfare. En mulig gerningsmand er anholdt.