Krimi
15. marts 2010

Kvindes indkøbstur blev til bankrøveri

59-årig kvinde har tilstået to røverier i Farsø og i Løgstør. Både kvinden og hendes mand er blevet fængslet.
21. januar 2010 13:37
Til sin mand sagde en midaldrende kvinde, at hun skulle ud at købe ind og hente penge. Men indkøbsturen udviklede sig til bankrøveri mod Danske Bank i Løgstør.

Både den 59-årige kvinde og hendes mand på 51 har i et retsmøde torsdag fortalt om ordvekslingen, skriver nordjyske.dk.

Røveriet mod banken i Løgstør skete tirsdag, og kvinden brugte ingen særlig forklædning.

En del af de 50.000 kroner, som hun med en kniv truede sig til, blev farvet røde af en farvepatron, og noget af udbyttet tabte hun på vejen ud til den udlejningsbil, hun var kørende i.

Kvinden har ifølge nordjyske.dk også tilstået et andet røveri mod Sparekassen Farsø i Farsø 21. december.

Hendes mand nægter sig skyldig, men har tilstået, at han har opbevaret penge fra et af røverierne.

I øvrigt er kvinden for 15 år siden dømt for andre bankrøverier.

Retten i Aalborg har torsdag fængslet ægteparret i fire uger.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer
Vær den første til at komme med en kommentar...
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar:
Krimi lige nu
Det var et rent tilfælde, at en afrikansk mand blev afsløret i at rejse på falske papirer.
En mand er stukket i halsen med en kniv på Frederiksberg, men er udenfor livsfare. En mulig gerningsmand er anholdt.