Krimi
12. marts 2010

Kvinde død efter trafikulykke ved Holbæk

En 80-årig kvinde har mistet livet i en trafikulykke ved Holbæk. Hun var passager i en bil, der blev ramt af modkørende bil, der kom over i den forkerte vejbane
16. januar 2010 10:21
En 80-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland er død af sine kvæstelser efter en trafikulykke på Nykøbingvej nord for Holbæk fredag.

Kvinden var passager i en bil med to ældre ægtepar. Deres bil blev ramt frontalt af en modkørende, som af ukendte årsager var kørt over i den forkerte vejbane.

Føreren, en 54-årig kvinde fra Vipperød, er indlagt, men uden for livsfare, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Forinden havde hendes bil snittet en anden modkørende.

Ægteparrenes bil blev ført af en 75-årig kvinde, som brækkede foden i sammenstødet.

Hendes mand og den anden mand blev begge kvæstet, men ikke livsfarligt. De blev alle bragt til Holbæk Sygehus, hvor den 80-årige døde af sine kvæstelser.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer (1)
Ukendte årsager?
19. februar 2010 08:43
Deres bil blev ramt frontalt af en modkørende, som af ukendte årsager var kørt over i den forkerte vejbane.

- Ukendte årsager?! Kvinden er 75 år gammel!
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar:
Krimi lige nu
Det var et rent tilfælde, at en afrikansk mand blev afsløret i at rejse på falske papirer.
En mand er stukket i halsen med en kniv på Frederiksberg, men er udenfor livsfare. En mulig gerningsmand er anholdt.