Jyllands-Posten følger råd fra PET
Medarbejderne på Morgenavisen Jyllands-Posten har håndteret nyheden om terrorplanen meget professionelt, lyder det fra chefredaktøren.
27. oktober 2009 19:59
Nyheden om terrorplaner mod Morgenavisen Jyllands-Posten kommer som et kæmpe chok, men medarbejderne har været meget professionelle.
Chefredaktør Jørn Mikkelsen er - på trods af de alvorlige omstændigheder - glad for, at avisens medarbejdere har været så rolige i kølvandet på afsløringen af konkrete terrorplaner mod avisens kontorer i Århus og København.
- Det er chokerende at se, hvor konkrete planerne har været. Hvis PET kommer og siger, vi skal gøre noget konkret, så gør vi selvfølgelig det. Men vi har ikke fået mere at vide, end hvad PET i øvrigt har oplyst i dag, siger Jørn Mikkelsen.
Han understreger, at medarbejderne på avisen løbende vil blive orienteret, hvis og når der kommer noget nyt fra efterretningstjenesten.
Men arbejdet på avisen fortsætter, og onsdagens avis vil være præget af afsløringen af, at to personer er anholdt i USA for at planlægge terrorhandlinger mod Jyllands-Posten.
- Morgendagens avis står selvfølgelig i sagens tegn. Men det er rigtig svært at dække sig selv, og det bliver vi endnu en gang mindet om, siger Jørn Mikkelsen.
/ritzau/
Vær den første til at komme med en kommentar...
Det var et rent tilfælde, at en afrikansk mand blev afsløret i at rejse på falske papirer.
En mand er stukket i halsen med en kniv på Frederiksberg, men er udenfor livsfare. En mulig gerningsmand er anholdt.