Kendte
2. september 2010
Foto: Kristian Brasen

Jeg kunne være endt som kriminel

Jimmy Jørgensen blev smidt ud af skolen som 14-årig og kunne lige så godt være endt som et kriminelt hashvrag. Men det hårde arbejde som blikkenslager reddede ham.
12. marts 2010 09:36
Af NIKOLINE VESTERGAARD, nv@sondagsavisen.dk
Det lå bestemt ikke i kortene, at Vanløse-drengen Jimmy Jørgensen skulle blive en stor stjerne i Danmark.

Hans mor havde fuldtidsjob på et bryggeri. En far var der ikke - han var en ukendt sømand. Og igen og igen blev Jimmy fulgt hjem af politiet, fordi han stjal knallerter og cykler og begik indbrud og butikstyverier.

»Jeg var bestemt ikke en af de fine drenge. Så jeg er ret heldig i forhold til, hvordan den kunne være endt. Jeg kunne sagtens være røget ud ad nogle af de sideveje, der var, og have haft en kriminel løbebane,« siger den nu 45-årige Jimmy Jørgensen.

Den populære sanger nåede aldrig at få færdiggjort folkeskolen - han blev smidt ud som 14-årig.

»Nogen havde kastet mælk ud ad vinduet, og fordi jeg altid lavede ballade - jeg havde vist lige tisset nede i pigernes gymnastiksal - kom inspektøren og ville have mig ned på kontoret. Det nægtede jeg, fordi jeg for en gang skyld ikke havde noget med det at gøre. Og så tog han så hårdt fat i mig, at jeg kom til at slå ud efter ham.«

Måtte knokle som blikkenslager

I et forsøg på at afrette den unge rod sendte hans mor ham ud på arbejdsmarkedet. Som 14-årig startede han som arbejdsdreng i et blikkenslagerfirma, hvor chefen ikke var bleg for at dele lussinger ud.

»Det var sgu koldt at stå på et stillads og smide sten ned i en affaldsskakt. Mit allerførste job var på et stillads på en folkeskole, hvor jeg stod og så alle eleverne sidde inde i varmen og kaste med papirkugler. Der var jeg egentlig ikke så stolt af, at jeg ikke havde evnet at finde skolen interessant.«

Men det lykkedes at få livet på ret køl - først som arbejdsdreng, siden som lærling og svend i samme firma.

»Jeg mødte tidligt, og så måtte jeg jo gå tidligt i seng. Kom jeg for sent, var mester sur hele dagen. Det er klart, at det rettede mig af. Jeg var simpelthen for træt til at lave ballade,« griner han.

Ryger stadig hash

Han flyttede hjemmefra som 18-årig og blev vicevært i en andelsforening. Men det holdt ikke længe, for Jimmy Jørgensen tog til Sverige med en pige og fik ikke ryddet sne. Hans roommate havde lovet, at han ville gøre det, men glemte det - han lå og røg pot på sofaen.

Jimmy Jørgensen har selv røget meget hash, og som 19-årig begyndte han at sløse på blikkenslagerjobbet, fordi han røg meget.

Han kan stadig godt finde på at ryge en joint.

»Det driver mig ikke så meget, som det gjorde, da jeg var yngre, hvor man mødtes og røg hash. Vi gjorde det også meget, når vi øvede med Hotel Hunger. Men hvis jeg er til en fest, kan jeg godt finde på at ryge med på en joint.«

Ingen plan med musikken

At blive musiker var aldrig en del af Jimmy Jørgensens plan for livet. Men kærligheden for musikken har været der, siden han som 12-årig sad på værelset med sin guitar.

» Musik har aldrig været min plan. Og jeg arbejdede seks år som udlært blikkenslager. Jeg skulle jo være mester selv og have villa og vovse. Jeg stoppede først som blikkenslager, da vi fik vores amerikanske pladekontrakt. Så kunne jeg ikke længere passe mit arbejde,« siger han og fortsætter:

»Det var meget grænseoverskridende at kaste sig ud i uvisheden som musiker. Min mor var meget bekymret og prøvede at få mig til at sælge mine basser. Jeg kommer jo ikke fra et miljø, hvor man kunne finde på at satse på sådan noget.«

Livgarde og punker

Det gjorde han alligevel. Først skulle den nu unge mand et smut omkring Livgarden, som han havde meldt sig frivilligt til. Inden han kom i dronningens klæder, nåede blikkenslageren dog fuldkomment at ændre livsstil.

Han blev punker med alt, hvad dertil hører - også vildt hår.

»Det var mester ikke glad for, og jeg kom til samtale nogle gange. Jeg startede et helt nyt liv - det var et opbrud,« fortæller han.

Tiden i Livgarden blev et helvede, for med punker-ideologien passede han slet ikke ind.

Største bedrift er datteren

Men han klarede det. Og han blev rockstjerne - og far:

»Det har været en meget festlig tid - jeg har festet i 20 år. Det er sådan, jeg ser tilbage på det. Det lykkedes mig at få et barn, samtidig med at min karriere tog fart, og det er jeg ret glad for,« fortæller den stolte far til Sally på 18 år.

Men helt nemt var det ikke at være familiefar - hans daværende kæreste smed ham ud, da datteren var bare tre år.

»Jeg var ikke noget værd. Det, jeg tilførte familien, kunne hun klare bedre selv, og det havde jeg svært ved at komme mig over. Nu havde jeg et barn, der ikke havde sin far hele tiden - ligesom mig selv,« siger han stille, men understreger, at han har et solidt og varmt forhold til datteren i dag.

Der er kun fire år, til den skaldede sanger fylder 50 - og det har han det helt fint med.

»Jeg er mere glad i dag, end jeg nogensinde har været. Meget glad. Jeg er ikke så bekymret, når jeg vågner op om morgenen,« slutter han.
Annonce
Kommentarer (19)
pia
12. marts 2010 10:37
jeg ved snart ikke, men hver gang jeg ser denne mand er jeg ved at kaste op!! Han ligner sgu da et uhyre............
til pia fra Kaj Kæpsvinger.
12. marts 2010 12:05
Prøv at sætte et foto på her af DIG selv. Når jeg hører bemærkninger som dine, er jeg allerede på vej ud at kaste op. Du lyder som 1 person, der har store problemer med dig selv, og du bør omgående bestille tid hos lægen og få en henvisning til en psykiater. Vær ærlig og fortæl at du tager for mange stoffer pia, og samtidig drikker for meget alkohol, og at det er koldt at sidde på bænken om vinteren. FÅ DIG ET LIV, og tag dig af dine børn, de trænger til det.
Lise
12. marts 2010 12:44
Jeg synes, han er vildt sej. Og det er da mega fedt, at tør stille sig frem med sin historie... Det kæmpestore modermærke kan da sagtens se lidt uhyggeligt ud, men det er jo hans kendetegn
regnar
12. marts 2010 16:05
jeg mødte jimmy på et kolektiv da vi var ca. 12 år, der var han da ret sikker på, at han vil være musiker. så jeg synes der er et eller andet, der ikke helt stemmer...
Futte
12. marts 2010 16:37
Ja, misundelse er en grim ting !
Annonce
Tanja
12. marts 2010 18:02
jeg tror han stammer fra Lübeck.................
hi
13. marts 2010 07:40
ja, døden.................
frede
13. marts 2010 09:47
hans kæreste kone, må sku da være blind for at holde synet ud. men måske har han stået i lære hos en klatmaler - hvem ved..
utroligt
13. marts 2010 15:13
folk og deres forbandede snæversynethed! næ havde det været en pige med sådan et modermærke i faddet - havde det været forfærdelig synd for hende og bla. bla. bla..... men en mand ligner bare et monster... hvad fanden er det med folk??? nå jo I tumper høre jo til normalbegavelsesgruppen som bare fatter fucking bjælde a noget som helst! idioter hele banden! I skulle til at tage jer sammed og til dig Pia så håber jeg næsten du får et barn med størrer fysiske "fejl" - SÅ KU DU KRÆFT EDME LÆRE DET!
Flemming
13. marts 2010 15:51
Det Jimmy Jørgensen har vist, viser at alle kan få succes.
Annonce
trine
13. marts 2010 15:56
klatmaler...............dagens joke
limbster
14. marts 2010 11:01
Ja du ligner satme også sådan en forbandede muslim elsker død over alle københavnere dekadente egoistiske lortehoveder...
Michael Andersen
14. marts 2010 16:54
Er det ikke efterhånden 5 gang vi har hørt Jimmy Jørgensens fantastiske historie om, at han måske og muligvis kunne være endt som kriminel...uha da da...hvad er det egentlig for et budskab han forsøger at komme frem med ? Er det er forsøg på at skabe sympati og bedre salg for sine plader ved at spille rollen som den "næsten kriminelle der klarede skærene alligevel" ? - den klassiske mønsterbryderhistorie som efter sigende er så sjælden ? Jeg synes det er noget selviscenesættende.
Små hjerner, smålige kommentarer
15. marts 2010 10:54
Til alle jer negative folk. Det er da godt han ikke blev kriminel, prøv at tænk hvor dyrt det kunne have været for samfundet. Jeg vil vædde med, hvis i smed tøjet kunne i heller ikke fremvise et vaskebræt som jeg og jeg er trods alt på vej mod de 40 år. Ergo er i garanteret overvægtige og klamme!
peter
15. marts 2010 14:21
Er man ikke teknisk set kriminel når man ryger hash en gang imellem
Annonce
poul
16. marts 2010 08:02
hvor kommer dog al den vrede fra, I mennesker?
limbster
16. marts 2010 10:48
jimmy jørgensen du er så ynkelig grim og dårlig
Danskeren
16. marts 2010 21:35
Hvad betyder "Jantelov"?
Albert
17. marts 2010 10:26
Du kunne være endt som kriminel men endte som grim!
Kendte lige nu
Annonce
Fakta om Jimmy Jørgensen
Født 11. juli 1964, opvokset i Vanløse.
Bor alene i Hellerup og er far til Sally på 18 år.
Uddannet blikkenslager.
Forsanger i bandet Hotel Hunger, der storhittede med sangen ­'Sitting in a room'.
Har medvirket i flere teaterstykker og musicals som 'Gasolin' og 'Beach Boys'. Og i tv-serier og film som 'Klovn', 'Rejseholdet', 'Nynne' og 'Store planer'.
Er lige nu aktuel med solopladen 'Come into my sleep'.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce