Avatar slået af romantisk drama
Svensk instruktørs romantiske drama overhaler den dyre Avatar-film og trækker især de unge kvinder i biografen.
8. februar 2010 14:21
Efter otte uger som den bedst sælgende film i USA og Canada må den dyreste film nogensinde - 3D-filmen Avatar - nu se sig slået af en lavbudgetfilm med stort set ukendte stjerner i hovedrollerne.
Det er filmen "Dear John", der i weekenden på tre dage tjente ikke mindre end 32,4 millioner dollar i billetindtægter, og dermed sendte Avatar ned på en andenplads med en indtjening på "kun" 23,6 millioner dollar.
Avatars instruktør James Cameron har dog ingen grund til sure miner af den grund. Sidste tirsdag overgik Avatar indtjeningsrekorden på 601 millioner dollar, som Titanic satte i 1997, og er dermed den største film nogensinde på det nordamerikanske marked.
Det var ventet, at Avatar ville miste førertrøjen, men alle troede, at det ville være filmen "Valentine's Day", der næste uge ville trække alle de kærlighedshungrende amerikanere i biografen. Men i stedet blev det filmen "Dear John" instrueret af svenske Lasse Hallstrøm, som især er blevet et stort hit blandt de unge kvinder og derfor af flere kritikere kaldet en "tøsefilm".
Filmens to hovedpersoner er et ungt kærestepar spillet af de forholdsvist ukendte Channing Tatum og Amanda Seyfried, der må skilles, da han efter terrorangrebet 11. september drager i krig. De to holder dog forbindelsen gennem en række breve, og brevene giver den unge mand mod og håb under hans udsendelse, indtil brevene en dag pludselig stopper.
Reuters
/ritzau/
Mustang76
8. februar 2010 17:11
Folk har bare ikke forstand påfilm når en lavbudgetfilm med stort set ukendte stjerner i hovedrollerne kan slå Avatar...
EddyPieHands
8. februar 2010 18:56
Er det sarkasme, Mustang?
Jeg synes heller ikke umiddelbart at man kan kalde Amanda Seyfried for "ukendt". Hun har trodsaldt været med i Mean Girls, Big Love og gigant succesen Mamma Mia!
Frede
8. februar 2010 20:10
se:
http://www.imdb.com/title/tt0989757/
og så:
http://www.imdb.com/title/tt0499549/
tror ikke det holder vand!?
KH
8. februar 2010 21:16
Til Mustang. Tror måske du glemmer at Avatar har kørt i biograferne i næsten 2 måneder. Det er begrænset hvor længe den kan blive ved med at være den mest sete film uge for uge. Og så er 23,6 millioner dollar IKKE en lavbudgetfilm, da slet ikke i en film som Dear John. I øvrigt er de fleste af skuespillerne i Avatar ikke kæmpestjerne, men stadig kendte ansigter for de fleste. Og du skriver "ukendte stjerne". Det er vist kun i astronomien man snakker om det. Hvis man snakker om mennesker, er det ret svært at være en stjerne når man er stort set ukendt.
Ash
9. februar 2010 02:19
Har selv set Avatar og synes at det var nok en af de fedeste film at jeg nogensinde har set, men det glæder mig samtidig at det ikke altid behøver at være Hollywood der opnår succes. Så ukendt eller kendt, så er det fedt at en svensk film, kan køre en 3-dages indtjening som slår en gigant-Hollywood film, som ovenikøbet var suveræn. :)
mads
10. februar 2010 18:06
"Se sig slået"?!... Jeg synes vi skal vente 8 uger, og se om "Dear John" stadig kan slå 23,6 millioner dollars. Hvad fanden er det for en logik....
Den populære skuespillerinde viser sig fra sin frække side.
Læs også:
Efter flere års personlig krise er Michael Falch tilbage.
Læs også:
Rigmor Zobel gik til angreb på politiet på TV.
Læs også:
Kan ikke huske mange af dagene med Take That.
Læs også: