Kendte
14. marts 2010
Foto: Kristian Brasen

Jeg kastede op af stand-up

Mick Øgendahl er klar med sit første show i fire år. Da han begyndte som komiker, var han bogstavelig talt syg af stand-up
5. februar 2010 14:46
Af MADS CHRISTIAN HEEDE, mch@sondagsavisen.dk
Efter flere års pause fra onemanshowene er Mick Øgendahl nu tilbage med showet 'Propaganda'.

Det er faktisk lidt af en bedrift. For selv om komikeren virker fuld af energi og selvtillid, har det bestemt ikke altid været sådan.

Du har været stand-up-komiker siden 1993. Er du blevet mindre nervøs, som årene er gået?

- Jeg ved ikke, om man bliver mindre nervøs, men jeg lider da af en eller anden form for nervøsitet. I begyndelsen kunne jeg ryge helt ud i tovene, når jeg skulle på scenen. Jeg blev fysisk dårlig - kunne ikke sove, kunne ikke spise noget. Så gik jeg sukkerkold, og så skyndte jeg mig at spise noget, og så kastede jeg det op igen. Den fase er jeg heldigvis kommet over.

Det er fire år siden, du kom med dit sidste onemanshow. Hvordan kan det være?

- Mange af mine kollegaer laver show hvert eneste år. Jeg venter til, jeg kan mærke, om jeg har lyst til at lave et nyt show. Jeg gider ikke at lave et show bare for at lave et. Hvis jeg ikke har noget at byde ind med, holder jeg snotten for mig selv.

Hvor finder du inspirationen til dine show?

- Jeg er en bonderøvskomiker, forstået på den måde, at jeg ikke kommer fra et hjem, hvor man diskuterede politik på højt plan, og det ligger da latent under overfladen på mig. Det er mine holdninger, som kommer frem, og hvordan jeg oplever verden igennem min fedtede optik. Tag nu finanskrisen, som alle snakker om, med den har jeg det sådan, at det måske var meget fedt, at vi skulle træde lidt på bremsen - at vi skulle finde ud af, at livet drejer sig om andet, end hvor meget man har i friværdi, så den kan blive konverteret til et par nye silikonekasser.

Hvad er et godt liv for dig?

- Vores værdibegreb for, hvad vi ser som et godt liv, er begyndt at skride. Et godt liv for mig er, at jeg selv og mine nærmeste er sunde. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor mange penge du har, hvis du alligevel sidder oppe på Riget, og lægen siger 'det var det' - så kan man ikke bruge lortet til en skid.

Turneen byder på 70 show. Kan du bevare motivationen?

- Ja, det håber jeg sgu. Det er lidt ligesom den der gamle sang med cirkushesten og savsmuldet. Når jeg står før en forestilling og kan høre folk summe, bliver jeg altid tændt - det er en kombination af glæde og nervøsitet. Men jeg arbejder også undervejs med min optræden. Jeg begynder at lave om på nogle småting, så der ikke går pladespiller i den. Lave lidt om på formuleringerne og rette jokene til, så det ikke ender med, at folk skal sidde og glo på en mand med døde øjne.

Hvad betyder propaganda?

- Det er en eller anden form for manipulation. I og med at ordet 'propaganda' betyder, at man videreformidler sine budskaber, synes jeg, at det var en rigtig god platform for at få lov i showet til at snakke om alt mellem himmel og jord. Det havde jeg brug for efter mit forrige show 'Undskyld', hvor jeg var nødt til at lave stand-up ud fra en kortfilm, som indgik i showet.
Annonce
Kommentarer (15)
zazi
5. februar 2010 18:27
Uden at kende ham personligt, så er jeg faktisk sikker på, at Mick øgendahl er en jeg gerne VILLE kende.. Vild med hans show (s),...og de holdninger han giver udtryk for. Sjældent at støde på en, der som jeg mener, der skal trækkes i bremsen .. :-) Glæder mig til at se det nye show.
Svend
6. februar 2010 00:49
Ja, jeg ser ham som en mand højt oppe i skyerne, men utrolig meget nede på jorden. Han mister ikke fodfestet, måske en gang i mellem, men hvem ville ikke det?

Jeg tror han er en meget venlig mand, det ser da sådan ud. Ville da gerne møde ham rigtigt, for at se om min tro holder stik. Men en ting er sikkert. Får jeg ikke mulighed for at se showet live (hvilket jeg bare håber jeg gør), så køber jeg en dvd til mig selv, min broder, og anden broder, og 3 af vennerne. og måske en til konen, så hvis nu jeg slider min op, kan jeg se hendes;P
JD
6. februar 2010 02:02
Jeg kan kun klare at se ham i meget små doser. Jeg får flip af hans spasserbevægelser.
fiefie
6. februar 2010 11:01
"Spasser bevægelser" - er det egentlig ikke rigtige tics, han har ? Eller er det bare "en del af showet" ?
SC
6. februar 2010 12:01
ja det ville klæde en ellers dygtig og morsom performer med gode budskaber at give rollelistens spassertyper en pause
Annonce
g
6. februar 2010 17:51
Stand up er for tabere.
zazi
6. februar 2010 19:04
Hmmm,... G....det er da en mening at ha. Hvad er noget for vindere ?
stefan
7. februar 2010 14:55
Jeg forstår sgu godt øgendahl, alle de nerver og sommerfugle i maven hele tiden, plus alle de mennesker hver gang man optræder, hold kæft det må tage godt på energien hele tiden og ska vær på.
kk
7. februar 2010 15:51
og vi kaster op af dig dit fjols
runke
8. februar 2010 13:52
Hej Mick Jeg er ikke din målgruppe. 62 årig efterlønner, der synes stand up er for de unge. - men jeg gør en undtagelse med dig og et par enkelte andre stand ups.

Du er bare super god. Fin humor- gode skæve vinkler og din beskrivelse af national troubaduren Kim Larsen var fantastisk. Kan ikke gøres eller siges bedre. Held og lykke fremover herfra Nakskov.
Annonce
Birger
8. februar 2010 14:56
"og vi kaster op af dig dit fjols". Flinkt sagt. Vi elsker dem der giver deres mening til kende. :)
Camilla
8. februar 2010 18:36
kk: meget modent sagt..

Jeg elsker Mick Øgendahl! Han er simpelthen genial!:-)
su.per
8. februar 2010 19:31
Mick Øgendal er genial, og specielt som tv kokken Ragner på tv2 godmorgen med Cecilie.
Stefan
11. februar 2010 13:09
Dem som mener stand up er for tabere, er meget humorforladte. Hvis man ikke kan grine af stand up, kan du slet ik grine af noget, sådan er det bare.
ABC
12. marts 2010 15:42
Nu er det sjældent jeg diskutere med herinde, men vil lige kommer med nogle få...

Hans spasserbevægelser er ikke tics er jeg pænt sikker på. Det er en del af hans sjov, hvilket er det som gør ham MEGA nice! Han spasser ud. Hvorfor skal man ikke? Hvorfor ikke næste gang man ser en dame på gaden råbe HEJ RIKKE! Det kan sgu da godt være hun ikke hedder det, men man gør det fordi man har lyst til det.

Runke: Du har helt ret i han er super, og det er det jeg synes han gør ligeså godt som Anden, nemlig at få noget mening og holdning med i sit show.

Jeg forstår i det hele taget ikke folk kan nedgøre en mand som Mick, han er hvad der svares til christiano Ronaldo, Monet, you name it! Han er virkelig toppen af poppen inden for hans fag. Men det er jo klart. Nogen "SKAL" jo nedrakke andres værker, og komme med deres stupide "meninger"...

Til sidst, så prøv at se noget stand-up med feks to af verdens største stjerner, Martin Lawrence, og Eddie Murphey. De er så KEDELIGE og intetsigende. De er racebestemt 90% af tiden, og har ikke andet med end Bitch, HO! og alt det andet US - Slang med i deres show. Men tilgængæld elsker jeg at se dem på film...

Med Mick og Mattesen på toppen for DK, så kan vi være helt rolige, for af hvad jeg har set af forskellige stand-up gennem tiden, er vi klart førende...

Mick RULES!
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar:
Kendte lige nu
Den populære skuespillerinde viser sig fra sin frække side.
Læs også:
Efter flere års personlig krise er Michael Falch tilbage.

Læs også:
Rigmor Zobel gik til angreb på politiet på TV.

Læs også:
Kan ikke huske mange af dagene med Take That.

Læs også:
Annonce
Mick Øgendahl
Født i 1973 i Silkeborg, opvokset på Falster.

Har lavet fire onemanshow: 'Micktrix' (2003), 'Tåfræser' (2004), 'UNDSKYLD' (2006) og 'Propaganda' (2010).

Står bag tv-hittene 'Tak for i aften' og 'Hvor fanden er Herning?'.

Skrev og spillede med i filmen 'Blå Mænd', hvor han blev nomineret til en Robert.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fik du sagt din mening?
Nyeste debatindlæg
Annonce