Remee er klar til flere børn
Remee drømmer ikke om en Ferrari og 50 millioner solgte plader, men om at have glade børn - gerne to mere
29. januar 2010 10:12
Af RIKKE DANIELSEN rd@sondagsavisen.dk
Vejen til dommerstolen i 'X Factor' har været lang og snørklet for 35-årige Remee.
Vejen ind i musik begyndte, da han fik en pladekontrakt som 15-årig rapper. Siden trak han sig delvist tilbage og koncentrerede sig om at producere og skrive sange.
Og nu er Remee så dommer i X Factor for tredje gang.
Hvad har været dit bedste karrieretræk?
- At begynde at skrive sange. Det begyndte jeg med, før jeg vidste, at det var det, jeg gjorde. Først senere gik det op for mig, at jeg kunne et eller andet med melodier.
Hvad har været din største udfordring?
- Den er der hver dag i form af at skulle holde balancen mellem, hvem jeg er som menneske, og alt det der foregår omkring mig. Det er en disciplin for mig at skære ned og fokusere.
Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes?
- Der er uendelig meget, jeg gerne ville have gjort anderledes. Men alligevel er der sket lige præcis det, der skulle ske. Stort set alle mine fejl skyldes, at min motivation har været en af de syv dødssynder: forfængelighed, hovmod, grådighed osv. Men jeg har ikke haft forudsætninger for at være klogere. Mine forældre døde i en ung alder, så jeg har selv skullet lære det hen ad vejen.
Hvad er det, du kan?
- Jeg er mig selv og ærlig. Og jeg har en stærk intuition, når det gælder talent og andres potentialer.
Hvorfor fortsatte du som den eneste af de tre dommere?
- Sidste år var en mindre behagelig oplevelse til sidst. Pressen, cirkusset med os dommere ... det hele. Der skulle ske en ændring. Der er kun én Blachmann, så det nyttede ikke at forsøge at finde en tilsvarende. Men så kan man se på, hvad der vil være optimalt for de folk, der stiller op. Det mål er nået, synes jeg.
Hvad drømte du om at blive som barn?
- At blive noget med musik. Jeg vidste, at der lå noget specielt til mig derude. De andre syntes, at det var noget underligt noget med mig, men de kunne vist godt lide, at jeg turde stå ved mine drømme. Når mine kammerater gik til fodbold eller kørte på Puch Maxi, sad jeg derhjemme og lavede demo'er i mit mærkelige hiphop-tøj. Jeg har altid haft et ekstremt behov for at gå mine egne veje og har aldrig passet ind i noget.
Hvad kan gøre dig irriteret?
- Det frustrerer mig altid, hvis andre ikke har den samme indlevelse i tingene og vilje, som jeg har. Det har skuffet mig mange gange, for det er svært at finde. Jeg har en ret lang lunte, men hvis først den slipper op, er der ingen, der er i tvivl om, at der er noget galt. Min hårdeste reaktion er at skære folk helt af, hvis de har trådt for meget på mig.
Hvad kan så gøre dig glad?
Når noget går op i en højere enhed. Når jeg finder den rigtige sang til en artist, når sangen sidder i skabet, eller en idé åbner en ny verden.
Hvad laver du om ti år?
- Jeg er i god form, spiser sundt og sidder på en strand og har to børn mere. Arbejdsmæssigt er det ligegyldigt, hvad jeg laver. Jeg drømmer ikke om at have solgt 50 millioner plader eller om en Ferrari. Jeg drømmer om noget enkelt og simpelt. Kærlighed. Glade børn og gode venner.
Er du en skrap far?
- Nej, men min datter er også meget selvregulerende. Selv om det er mere afslappet, når hun er hos mig, er det ikke noget med, at hun bare kan køre løs. Men jeg behøver bare at løfte et øjenbryn, så hører hun efter. Der er ikke noget råben og skrigen, og det har der aldrig været. Jeg behøver ikke at sætte så mange grænser, fordi hun er så begavet og fantastisk.
Hvilken egenskab kan du bedste lide ved dig selv?
- Min taknemmelighed, min fantasi og mit ønske om at blive et bedre menneske. Jeg er ekstremt hård ved mig selv, fordi jeg altid har vidst, at det kun var op til mig selv. Jeg kan ikke lige køre hjem og lægge mig på min mors sofa, og så forsvinder alle problemerne.
Hvad kan du mindst lide ved dig selv?
- Jeg skal blive bedre til at tilgive mig selv. Og bekymre mig mindre om ligegyldige ting.
Hvilken dansk musiker har du mest respekt for?
- Thomas Troelsen. Og Tim Christensen, han er en fantastisk dygtig sangskriver.
Hvorfor hedder du Remee (Remee hedder egentlig Mikkel Imer Sigvardt)?
- Fordi jeg var 13 år og rapper. Og MC Mikkel lød ikke så godt - det var der meget i vejen med. Så var vi fan af nogen, der hed deres navn stavet baglæns. Men Mikkel baglæns - Lekkim - lød heller ikke så godt, så jeg valgte mit mellemnavn, Eemer, stavet bagfra. En gang imellem er der nogen, der siger 'Mikkel', for så tror de, at de kender mig bedre, men det gør de så bare ikke.
Hvordan har du det med at være dommer i et program, der bliver beskyldt for at mobbe og udstille folk?
- Det er jo det samme hvert år. Var der sket noget under programmerne, jeg ikke kunne stå inde for, havde jeg reageret. Folk må jo efterhånden vide, hvad der sker, hvis de stiller op uden at kunne synge. Det er jo ikke et format, der er kendt for at være blødsødent. Jeg kan forstå, at klipningen har været lige lovlig hård i år med alle de effekter, der er lagt på. Jeg er ikke vokset op med mobning og har ingen intention om at mobbe andre.
Remee - CV
35 år. Opvokset hos adoptivforældre i Jersie Strand syd for København.
Far til Emma på 11 år. Kæreste med Michala Kjær.
Sangskriver og producer med flere end 60 hits på verdensplan.
PH
29. januar 2010 17:17
Remee burde skamme sig, han er en stor klaphat, når han vil lave flere børn ,på så skøn en pige, han skulle hellere konsentrere sig om dem han har i forvejen- Næ han går efter pengene, den dumrian -det undrer mig bare hun ikke har gennemskuet ham for længe siden. eller hendes forældre, hun ødelægger sit liv på den måde ,og det er syndt--
E.T.
29. januar 2010 23:52
Til PH...er der ikke bare en lille smule misundelse at spore?....Når de er glade for hinanden er det vel meget naturligt at de gerne vil ha børn sammen. De klær hinanden godt..og så lad dem om det. Det behøver hverken du eller jeg blande os i,,,,vel?
Tænksom
30. januar 2010 09:04
Det er lige før jeg vil vove den påstand at Remee har flere penge på kistebunden end Michala Kjær. Han har investeringer og aktiver både i Danmark og i udlandet. Så det er ikke for pengenes skyld. Desuden må folk vel gøre præcis hvad de vil.. -Og i tilfælde af ægteskab er der jo noge som hedder særeje... ;o)
PH.
30. januar 2010 19:07
Jeg ville bare være utrolig ked af hvis det var min datter der bar sig så tåbeligt ad , han har jo vist hvor utroværdig han er, over for sin første familie.. Om 10. år vil han måske ha ungt kød igen så tænk dig om en eksta gang MICHALA--Du kan få hvem du vil- så hvorfor ta en plattenslar--
AK
31. januar 2010 14:21
Remee er utrolig dygtig og charmerende, lad ham dog leve det liv han vil og med hvem han vil, der skal som bekend 2 til et forhold, ung eller gammel.
Misundelse er en grim ting
mig
31. januar 2010 20:01
michala er ikke dum til at føde børn for den gamle mand det vill være hende der smutter til ungt kød.Remee har en datter på 11 om fem år hvis hun finder sig en mand på 40 år det bliver en sjov familie
PH.
2. februar 2010 08:31
Til mig--Du har fuldstændig ret--Det er bare syndt at en nar på 40. tillader sig at ødelægge så meget ,for ejen vindings skyld--
CK
17. februar 2010 21:53
Sidder hér fuldstændig chokeret! skulle genfinde ovenstående artikel til min datter. Normalt læser jeg ikke kommentarer eller kommenterer på nettet, men sikke harm jeg blev ved at læse kommentarerne til artiklen.
Lad dog de berømte være i fred. Jeg er sikker på, at både Remee og Michala har ben i næsen til at træffe de valg, som de synes, er de rigtige. Det er ikke vores opgave at dømme dem efter, hvad vi læser i aviser og blade, hvor mere end halvdelen er opdigtet, fordrejet, etc.
Den populære skuespillerinde viser sig fra sin frække side.
Læs også:
Efter flere års personlig krise er Michael Falch tilbage.
Læs også:
Rigmor Zobel gik til angreb på politiet på TV.
Læs også:
Kan ikke huske mange af dagene med Take That.
Læs også: