Kendte
2. september 2010
Nikolaj Coster-Waldau er aktuel i ny tv-serie om Blekingegadebanden.
Foto: Kristian Brasen

Coster-Waldau: Smadrede for 170.000

Nikolaj Coster-Waldau har ligesom Blekingegade- banden begået kriminalitet i en højere sags tjeneste
5. december 2009 09:00
Af NIKOLINE VESTERGAARD, nv@sondagsavisen.dk
De stjal millioner af kroner, slog folk ned og endte med at dræbe en politibetjent. Blekingegadebanden skyede ingen midler i kampen for at gøre verden til et bedre sted. Alligevel sagde Nikolaj Coster-Waldau med det samme ja til rollen som bandens formodede leder, Jan Weimann, i en ny tv-serie på TV 2.

- Jeg synes, at det er en vildt spændende historie. Det er jo fascinerende, at nogle mennesker er villige til at ofre alt for det, som de mener kan være med til at skabe en bedre og mere retfærdig verden. Og det er fascinerende, at de kan leve med de ultimative omkostninger, som deres handlinger fik for deres ofre, der blev slået ned og fik smadret deres liv fysisk og psykisk, siger Nikolaj Coster-Waldau.

Den 39-årige skuespiller kan godt forstå ønsket om at gøre verden bedre. Og faktisk har han selv begået politisk kriminalitet - dog i en noget mindre skala end Blekingegadebanden.

Hærværk for 170.000

Han var 16 år og gik på gymnasiet i Næstved. Flere fra skolen var klar til 'Operation Luk Magtens Døre', der gik ud på at ødelægge låsene i banker og forsikringsselskaber og på kommunekontorer og skoler. Men det, der skulle være en stor, politisk aktion, endte som en fuser, hvor der blev begået hærværk for 170.000 kroner.

- Vi var kun to, min ven og jeg. De andre kunne pludselig ikke alligevel. Vi troede, at vi var en del af en national kampagne, men det var kun Næstved-cellen, der var aktiv. Vi følte os som nogle samfunds­omstyrtende rebeller, da vi gjorde det.

- Men der skete ikke en skid. Jeg gik i skole dagen efter og regnede med, at der ville stå tusind elever udenfor, der ikke kunne komme ind. Men dørene var åbne, man havde fået det ordnet. Byen fungerede - forsikringsselskaberne var åbnet, bankerne var åbnet. Vores stærke politiske aktion var jo bare en gang pubertær hærværk, husker han og drager en parallel til Blekingegadebanden:

- Det, de lavede, gjorde heller ingen forskel. De skaffede millioner af kroner, men det ændrede ikke en tøddel. Situationen er stadig den samme for de mennesker, de forsøgte at redde.
Foto: Kristian Brasen

Banden ville ikke dræbe

Som bekendt kostede Blekingegadebandens aktiviteter den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen livet, da banden gik løs på Købmagergades postkontor.

Ingen blev dømt for mordet, da politiet ikke havde nogen endelige beviser.

Nikolaj Coster-Waldaus figur i tv-serien, Jan Weimann, er politiets favorit til at stå bag nedskydningen.

- Det er ikke mit job som skuespiller at have sympati eller antipati for Jan Weimann. Mit job er at forsøge at forstå ham. Naturligvis er konsekvenserne af hans handlinger dybt frastødende, men det kan jeg ikke bruge, når jeg portrætterer ham, siger Nikolaj Coster-Waldau og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at bandens intention var at dræbe. Selv om bandemedlemmerne ikke vil være ved det, tror jeg, at de er kede af, at det endte med drab. Men de er jo ikke mere kede af det, end at de ikke var og er villige til at tage ansvaret for det, de gjorde. Og på det tidspunkt var de utvivlsomt mest kede af, at det stoppede deres aktiviteter.

Nikolaj Coster-Waldau vil trods Blekingegadebandens voldsomme gerninger ikke kalde bandemedlemmerne for terrorister:

- De var kriminelle - ikke terrorister. Man bruger det ord i flæng i dag, men terrorisme er at foretage nogle meget voldelige handlinger for at skabe opmærksomhed om et politisk projekt. Banden gjorde det modsatte - foretog nogle voldsomme gerninger, men gjorde alt for ikke at skabe opmærksomhed om det politiske projekt, siger han.

Selv parat til at slå ihjel

Den danske skuespiller afviser ikke, at han selv kunne komme så langt ud, at han ville gøre et andet menneske fortræd:

- Alle mennesker vil sige, at hvis nogen forsøger at gøre deres familie noget, er de parate til at gøre noget ekstremt. Jeg vil da heller ikke afvise det. Jeg tror, at beskytterinstinktet i forhold til mine børn er grænseløst.
Annonce
Kommentarer (21)
Kasper
5. december 2009 09:29
Jamen så er der jo en til at betale de 170.000 kr der er ødelagt for. Waldau må til lommerne!
stefan
5. december 2009 10:56
ja pung ud dit fucking svin. manden har penge nok så han må da lige tilbage betale lissom andre gør når man bliver knaldet for hærværk, så er det betaling ved kasse 1. fucking skuespiller bøsse
Kim
5. december 2009 11:15
Mon ikke det er betalt siden han fortæller det. Behøver man at være bøsse for at være skuespiller ?
MUNDI
5. december 2009 11:58
Stefan er typen, der kun dur til monotont samlebåndsarbejde. Hvis man konkluderer at manden er bøsse, fordi han er skuespiller, har man ikke for mange havemøbler at rykke rundt med. Desuden har Kim sandsynligvis ret i, at pengene blev betalt for mange år siden.
ja
5. december 2009 12:38
Det er noget værre noget.
Annonce
Kamilla
5. december 2009 12:40
Åndssvage idiot...... Et eksempel på at det er ikke nok at se godt ud der skal også være noget mellem ørene, røv kedelig (undskyld ordvalget)
Tina
5. december 2009 16:48
Tja havde hærværket virket havde han måske idag været et bandemedlem, så hvis de unge ville boykotte banderne og deres påfund, vil de også smuldre væk! Ja jeg tror også alle kan dræbe, nogen gør det og bliver straffet for det, andre ikke. Og i forbindelse med ens børn har han ret at disse følelser kan komme op en forælder. Nu mangler vi bare at systemet i den forbindelse stopper med at straffe børn og forældre på livstid,fordi man udtrykker den slags vrede tanker og bemærk jeg siger tanker....I socialvæsnet bliver en hel familie straffet på livstid for verbale vredesudbrud når samfundet blander sig i deres famileliv, hvilket kunne forårsage at en sådan udtalelse kunne ende med at blive gjort til handling.
Malinda
6. december 2009 01:09
"Stefan"

Den kommentar siger vidst en hel del mere om Stefan selv.. Giver i øvrigt "MUNDI" ret.

"Kamilla" Hvis den kommentar er om Nikolaj Coster-Waldau, ja så vil jeg nu hellere foretrække Nikolaj Coster-Waldau fremfor "Stefan". Hans indlæg oser jo ikke ligefrem af intelligens!!
jonna
6. december 2009 06:10
skuespiller er sevlfølgelig ikke kun bøsser, men synes nu det er lidt fræk at nedgøre samlebåndsarbejde, hvis det ikke var for det, havde der ikke været nogle industrielle lande i dag.
Jyden
6. december 2009 09:01
Coster Waldau ( Koster Wau det vil) pissesvag idiot af med pengene!
Annonce
Ole
6. december 2009 19:45
Ja, ja - han var jo så med til diverse svinestreger. Samtidig slikker han morderne fra Banden i røven, og han har vel ikke en gang dårlig smag i munden. Føj for satan et svin.
MUNDI
7. december 2009 19:02
Jyden, Ole, Stefan og Kasper. I lyder en anelse misundelige på mandens succés. Tror at han har nydt mere kvindeligt selskab, end Jer alle tre til sammen. Klassisk Jantelovstænkning, der desværre alt for ofte er den lave fællesnævner herinde på Søndagsavisen.

Jonna : Jeg ved godt, at det er flabet af mig, at nedgøre samlebåndsarbejde. Lige p.t. arbejder jeg på et lager om natten, og selvom det ikke just er samlebåndsarbejde, er det i den sfære. Min pointe er, at en stor del af dem jeg arbejder med, er decidere ubegavede, og de holdninger Stefan lufter, er som taget ud af munden på mange af mine kolleger.
MUNDI
7. december 2009 19:49
Ups, alle fire til sammen :D
frede nielsen
8. december 2009 04:36
det var noget han lavede for 24år siden ,det skal han da ikke jantes for så mange år efter ,det er en syg tanke ,at straffe voksne mennesker ,for hvad de lavede af tossestreger som børn ,og man er altså ikke voksen ,og moden som 16 årig ,i lugter langt væk af hentehår og midsundelse jer der janter ham ,jeg syntes selv han ser klam ud ,men det er vel hans sag hvordan han vil se ud
rs.sonny
8. december 2009 12:19
fedt at gøre terorister og morder til helte lige hvor-dan man vender det er de nogle svin da de mente at røve og myrde er iorden bare man støtter nogle man mener bliver undertrykt
Annonce
Ole
8. december 2009 20:54
Frede nielsen . Selvfølgelig skal han ikke klandres for, hvad han lavede for mange år siden. Han skal klandres for, at han åbenbart ikke har lært en skid og stadig slikker disse mordere i røven. Føj for satan.
DDT
30. december 2009 16:23
Hvis man er en åndsformørket idealist på venstrefløjen, så er man en helt. Hvis man er en åndsformørket idealist med turban, er man en forfulgt helt. Men: Hvis man er en åndformørket idealist på højrefløjen, så skal man selv skydes, eventuelle børn forfølges til det ekstreme - og såfremt der er børnebørn, skal de helst mobbes til randen af sammenbrud.

Kan I se komikken, eller skal jeg stave det for jer?
Stefan
30. december 2009 16:39
Nej DDT, stav det endelig, vi er jo retarderet til en så ekstrem grad at vi knapt kan tænke frit.

...
fedefrede
26. februar 2010 16:20
danske ww2 frihedskæmpere var også terrorister/politiske modstandere ,så skal i jo også lægge dem for had ,det er et retorisk spørsmål ,om hvem der er friheds kæmpere ,og hvem der er terrorister/politiske modstandere
fedefrede
26. februar 2010 16:46
så jeg bekymrer mig ikke om terrorister ,kun demagogiske populistiske politikere ,der vil skide os danskere et stykke
Annonce
LL
5. marts 2010 00:19
Ja, han må betale med renters renter og hele molevitten...
Kendte lige nu
Annonce
Nikolaj Coster-Waldau
Født 27. juli 1970, opvokset på Sydsjælland.

Uddannet på Statens Teaterskole i 1993.

Gift med Nukaka Coster-Waldau, som han har døtrene Saffina og Philippa med.

Har blandt andet medvirket i: 'Nattevagten' (1994), 'Black Hawk Down' (2000), 'Enigma' (2001, 'Rembrandt' (2003), 'Kautokeino-opprøret' (2008), tv-serien 'New Amsterdam' (2008).
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce