Coster-Waldau: Smadrede for 170.000

De stjal millioner af kroner, slog folk ned og endte med at dræbe en politibetjent. Blekingegadebanden skyede ingen midler i kampen for at gøre verden til et bedre sted. Alligevel sagde Nikolaj Coster-Waldau med det samme ja til rollen som bandens formodede leder, Jan Weimann, i en ny tv-serie på TV 2.

- Jeg synes, at det er en vildt spændende historie. Det er jo fascinerende, at nogle mennesker er villige til at ofre alt for det, som de mener kan være med til at skabe en bedre og mere retfærdig verden. Og det er fascinerende, at de kan leve med de ultimative omkostninger, som deres handlinger fik for deres ofre, der blev slået ned og fik smadret deres liv fysisk og psykisk, siger Nikolaj Coster-Waldau.

Den 39-årige skuespiller kan godt forstå ønsket om at gøre verden bedre. Og faktisk har han selv begået politisk kriminalitet - dog i en noget mindre skala end Blekingegadebanden.

Han var 16 år og gik på gymnasiet i Næstved. Flere fra skolen var klar til 'Operation Luk Magtens Døre', der gik ud på at ødelægge låsene i banker og forsikringsselskaber og på kommunekontorer og skoler. Men det, der skulle være en stor, politisk aktion, endte som en fuser, hvor der blev begået hærværk for 170.000 kroner.

- Vi var kun to, min ven og jeg. De andre kunne pludselig ikke alligevel. Vi troede, at vi var en del af en national kampagne, men det var kun Næstved-cellen, der var aktiv. Vi følte os som nogle samfunds­omstyrtende rebeller, da vi gjorde det.

- Men der skete ikke en skid. Jeg gik i skole dagen efter og regnede med, at der ville stå tusind elever udenfor, der ikke kunne komme ind. Men dørene var åbne, man havde fået det ordnet. Byen fungerede - forsikringsselskaberne var åbnet, bankerne var åbnet. Vores stærke politiske aktion var jo bare en gang pubertær hærværk, husker han og drager en parallel til Blekingegadebanden:

- Det, de lavede, gjorde heller ingen forskel. De skaffede millioner af kroner, men det ændrede ikke en tøddel. Situationen er stadig den samme for de mennesker, de forsøgte at redde.

Som bekendt kostede Blekingegadebandens aktiviteter den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen livet, da banden gik løs på Købmagergades postkontor.

Ingen blev dømt for mordet, da politiet ikke havde nogen endelige beviser.

Nikolaj Coster-Waldaus figur i tv-serien, Jan Weimann, er politiets favorit til at stå bag nedskydningen.

- Det er ikke mit job som skuespiller at have sympati eller antipati for Jan Weimann. Mit job er at forsøge at forstå ham. Naturligvis er konsekvenserne af hans handlinger dybt frastødende, men det kan jeg ikke bruge, når jeg portrætterer ham, siger Nikolaj Coster-Waldau og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at bandens intention var at dræbe. Selv om bandemedlemmerne ikke vil være ved det, tror jeg, at de er kede af, at det endte med drab. Men de er jo ikke mere kede af det, end at de ikke var og er villige til at tage ansvaret for det, de gjorde. Og på det tidspunkt var de utvivlsomt mest kede af, at det stoppede deres aktiviteter.

Nikolaj Coster-Waldau vil trods Blekingegadebandens voldsomme gerninger ikke kalde bandemedlemmerne for terrorister:

- De var kriminelle - ikke terrorister. Man bruger det ord i flæng i dag, men terrorisme er at foretage nogle meget voldelige handlinger for at skabe opmærksomhed om et politisk projekt. Banden gjorde det modsatte - foretog nogle voldsomme gerninger, men gjorde alt for ikke at skabe opmærksomhed om det politiske projekt, siger han.

Den danske skuespiller afviser ikke, at han selv kunne komme så langt ud, at han ville gøre et andet menneske fortræd:

- Alle mennesker vil sige, at hvis nogen forsøger at gøre deres familie noget, er de parate til at gøre noget ekstremt. Jeg vil da heller ikke afvise det. Jeg tror, at beskytterinstinktet i forhold til mine børn er grænseløst.