Kendte
12. marts 2010
Mogens Flindt/Ritzau

Anni stævner Se og Hør for æreskrænkelse

Anni Fønsby fastholder, at hun aldrig blev anholdt i USA. Nu anlægger hun sag mod ugebladet Se og Hør.
30. oktober 2009 12:30
Anni Fønsby slæber nu Se og Hør i retten og beskylder bladet for at have krænket hendes ære. Det oplyser hendes advokat, Thomas Berg, til Ritzau.

I går skrev ugebladet, at Anni Fønsby for nylig blev anholdt ved indrejsen i Miamis lufthavn. Det skete, da hun og ægtemanden Erik Damgaard samt Annis datter Isabella var på ferie i USA. Men det passer ikke, siger advokat Thomas Berg.

- Hvis man bliver anholdt i USA, så får man læst sine rettigheder op, og man får tilbudt en advokat. Det var der overhovedet ikke tale om, siger han.

Anni forklarede torsdag i en mail til Ritzau, at der ikke var tale om en anholdelse. Hun skulle blot til en samtale for at få lov til at rejse ind i USA.

- Det er korrekt, at det tog længere tid at komme gennem immigrationen, grundet at jeg skulle igennem en samtale, fortæller Anni Fønsby i mailen.

Se og Hørs chefredaktør, Kim Henningsen, fastholdt i går over for Ritzau, at der i teknisk juridisk forstand var tale om en anholdelse. Anni ville ikke bare kunne rejse sig og gå fra samtalen.

- Selvfølgelig kunne hun bare have rejst sig og gået. Så ville hun blive nægtet indrejse og sendt ud til flyet og fløjet tilbage til Danmark. Men det er ikke det samme som at være anholdt, siger Thomas Berg.

Se og Hør skrev også, at Anni var på en sort liste hos de amerikanske myndigheder. Og det har sammen med overskriften "Anni anholdt" affødt stævningen.

- For det første er det æreskrænkende. For det andet er det direkte usandt. Hun blev ikke anholdt, og hun er ikke på nogen liste. Sådan nogle lister er slet ikke offentligt tilgængelige, siger Thomas Berg.

Anni Fønsby har i forvejen en sag kørende mod Se og Hør. Det drejer sig ifølge Thomas Berg om 12 private billeder, som ugebladet offentliggjorde tidligere på året.

- Det er nogle billeder, som hun havde fået taget til en kalender, som var en julegave til Erik sidste år. Så det er en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om, at man ikke uberettiget må videregive private billeder, siger Thomas Berg.

Overtrædelse af straffelovens bestemmelser om æreskrænkelse og om at videregive private fotos uberettiget straffes med bøde og i særligt grove tilfælde med fængsel.

/ritzau/
Annonce
Kommentarer (10)
gora
30. oktober 2009 13:11
hun kan da ikke have nogen ære !!!!
kivitoph
30. oktober 2009 13:23
Enig!
gunnar
30. oktober 2009 13:59
Helt enig !
sus
30. oktober 2009 14:17
Kan man ikke have nogen ære,hvis man har været,eller er,prostitueret?
Maria
30. oktober 2009 20:50
Det er da for stengt at Se og Hør bruger løgnehistorier for at hænge nogen ud.. det er strengt nok i forvejen at de hænger folk ud, men okay, nogle beder jo næsten om det... Men selvom et menneske har en tvivlsom moral, så gør det ikke det i orden selv at skide på etikken... Den form for anarki kommer man sgu ikke nogen vejne med, det skaber kun utryghed og sorg.
Annonce
Charlie
2. november 2009 12:16
Anni Fønsby (hedder hun ikke noget andet nu?) kunne få alt medie-virak til at stoppe ved at forholde sig i ro.

Hun har jo ikke nogen offentlig rolle i kraft af job som kunstner, politiker eller andet, der kræver, at hun optræder offentligt.

Men vi kender jo sandheden. Hun har en ekshibitionistisk trang til at være i centrum, og så bliver hun sur, når medierne ikke skriver, hvad der passer hende. Og det er svært for dem at skrive gode historier, når konen nu ikke gør andet end at rekonvalscere efter diverse plasticoperationer.
hagensen
26. november 2009 00:38
Helt ufatteligt, at nogen gider beskæftige sig udover nogle ganske få øjeblikke med såvel Anni Fønsby som Se og Hør (som i folkemunde vel altid har heddet Sex og Hor - og ikke uden grund)
Susan
26. november 2009 00:51
er virkelig træt af hende Andersine..:o(
??????????
26. november 2009 14:28
Præmieko!
musse
13. januar 2010 23:12
hun ligger som hun har redt

hun ligger som hun har redt
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar:
Kendte lige nu
Den populære skuespillerinde viser sig fra sin frække side.
Læs også:
Efter flere års personlig krise er Michael Falch tilbage.

Læs også:
Rigmor Zobel gik til angreb på politiet på TV.

Læs også:
Kan ikke huske mange af dagene med Take That.

Læs også:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce