Test
2. september 2010
Foto: Colourbox

Test: Se hvilke tabs, der vasker renest

De dyreste opvasketabs er bedst, men de billigste er næsten lige så gode. En med miljømærke vasker ikke rent
12. marts 2010 13:30
Af MICHAEL OHMSEN, mo@sondagsavisen.dk
Opvaskemaskinen sparer seks ud af ti danske familier for tid og kræfter. Men kun når opvasketabsene vasker rent.

Det har tabsene fra Care svært ved. De klarer sig dår­ligst i forhold til tre typer rester, og de er decideret in­effektive over for tebelægning.

Det bedste vaskeresultat får du med Neophos. Men du får også lov til at betale for det.

Coop X-tra, testens billigste, klarer sig stort set lige så godt som Neophos, der er næsten fem gange dyrere.

Desuden er Coop X-tra fosfatfri, miljømærket med Blomsten og pakket i vandopløselig plastik, så du ikke skal røre ved tabsene, der kan fremkalde hudirritation.

Det samme gælder Coops Änglamark-tabs.

TRYK HER OG SE HVORDAN ALLE DE TESTEDE OPVASKETABS KLAREDE TESTEN
Testen af tabs er udført for Søndagsavisen af Eurofins laboratorium i Frankrig.

Laboratoriet er specialiseret i at teste rengøringsmidlers effektivitet, og typerne af rester er udvalgt for at teste tabsenes forskellige egenskaber.

Tabsene skal kunne afblege tebelægning, opløse brændt mælk samt fjerne æggeprotein og stivelse fra for eksempel spaghetti.

Testen er gennemført ved 50 grader på normalt vaskeprogram.

Testens taber, Care, har EU's miljømærke Blomsten og den blå krans fra Astma-Allergi Forbundet. Men Care er ikke kun skånsom for hænder og miljø. Madresterne får også en lidt for blid behandling.

Care er Dansk Supermarkeds eget mærke, og her har de følgende kommentar til testen:

- Opvask af særdeles snavset service kan godt kræve en effektiv kemi-bombe, hvor vi med Care-tabs tilbyder et skånsomt miljøprodukt, siger produktchef Ilse Skannerup.
Annonce
Kommentarer (5)
milli
12. marts 2010 20:31
i sidste ende handler d om at holde sin vaskemaskine rent.
S
13. marts 2010 19:29
bruger altid neophos multitabs
topper
14. marts 2010 11:11
jeg bruger en kombination af æblecider og tørret bark. Det giver de bedste resultater i længden
Peter
14. marts 2010 20:27
Hvorfor bruge tabts når test har vist at gammeldags pulver både virker bedre og er billigere?
"Et skånsomt miljøprodukt"??
17. marts 2010 21:37
Ja, skånsomt mod skidtet. Folk vil bedrages.
Test lige nu