Artrebels: Hot Friture - Danish Designermite
Danmark har fået et nyt modebrand, der fedter dig ind i højt humør og udfordrende design. Mød Hot Friture.
7. august 2009 17:57
Af Artrebels
Ifølge dem selv er de sat i verden for at give dig design bygget på gode idéer og humor, og du skal bruge dine hårdtjente penge på at købe deres produkter, så de kan blive rige og få endnu flere gode idéer med endnu mere humor.
Denne raison d’être kan ved første læsning virke en smule useriøs, men når man klikker sig gennem universet på deres hjemmeside og møder folkene bag Hot Friture, forstår man, at der gemmer sig masser af seriøsitet og alvor bag humoren.
Hot Friture består af tre personer (og en lille hund). Vigdis Johnsen, færdiguddannet fra Designskolen Kolding i år. Hun er Hot Fritures primære formgiver. Mads Svindt, ligeledes fra Designskolen Kolding, men modsat Vigdis, der har studeret mode, er Mads grafiker. Og så er der Thue Clausen, der primært har studeret livet, og så har han muligvis en butik.
De tre er taget til København under modeugen for at præsentere deres første salgskollektion, der samtidig fungerer som Vigdis afgangskollektion, som blev vist tidligere i dag på Designskolen Koldings show i Rådhussalen.
Billederne til deres kollektion, er taget af Peter fra
Mumilab
. Valget af fotograf var ikke svær, da Hot Friture og Mumilab tidligere har arbejdet sammen. Den store udfordring var at finde den rette location.
Når man har valgt at kalde sit mærke Hot Friture (med undertitlen Danish Designermite), var selve valget af location til fotoshoot ikke svært – grillbaren. Den gode solide gammeldags danske grillbar vi alle kender, hvor dagens ret er en Cocio og en flæskestegssandwich og omdrejningspunktet for hygiejne er en beskidt karklud, der tørrer remoulade og ketchup af bordene, når tiden er til det.
Men i en tid med Smileys og anal hygiejnefokusering, var det sværere at finde en gammeldagsudseende grillbar end først forventet. Efter at have endevendt det meste af Århus og omegn, lykkedes det endelig Hot Friture at finde stedet, der skulle danne baggrund for deres første kollektion, deres første møde med omverdenen som brand - grillbaren ved
Lisbjerg Camping
.
Billederne taler deres eget sprog, og det gør mærkets design også. Det er tøj lavet på godt humør. Af tre personer, der har det sjovt, når de er seriøse sammen. Til spørgsmålet ”Hvorfor Hot Friture?” lyder svaret enstemmigt og med store smil: ”Fordi det er fedt!”.
Hvis du vil se Hot Fritures kollektion, udstiller de i Artrebels Showroom, Flæsketorvet 25-35, hvor der i øvrigt er fredagsbar senere i dag. Alle er velkomne til at kigge forbi til lidt sol, mode, øl og musik.
Hot Fritures hjemmeside finder du
her
.
Ekstra grillbarinformation:
Hvis du er locationhunter og vil besøge stedet billederne i dette indlæg er fra, ligger Lisbjerg Camping 2,5 km fra Århus. Hvis du bor i København og savner en ægte grillatmosfære, så kig forbi Chicky Grillbar i Kødbyen, den er så brun som det kan blive.
Læs andre indlæg fra Artrebels:
Hold da helt op
7. august 2009 19:55
Seriøst? Det er sku da grimt !!!! Hvem vil seriøst gå i sådan noget tøj? Forstil dig lige at gå gennem byen med det tøj på.!! Tja folk skal vel ha noget at grine af.
Per
10. august 2009 16:21
Nej nej....bare det er grimt nok, så er det jo mode
mm
12. august 2009 15:23
Fed flæsekjole :-)
jm
12. august 2009 15:28
Synes det er totalt fedt, tegneserie agtigt men seriøst alligevel, kunne jeg sagtnes spankulere rundt i med højt hår ;-)
Black Eyed Peas fortsætter nedturen , Nelly og Pharrell laver minimalistisk video, Antony And The Johnsons er 'Crazy In Love', og Scarlett Johansson er forelsket.
De danske designere havde gjort kjolerne kortere, og modellerne viste langt mere hud, end de plejer ved modeugen i København.
Moderedaktør på det amerikanske Elle, Kate Lanphear, besøgte Copenhagen Fashion Week fornyligt. Vi mødte hende.
32 unge, håbefulde designere fra hele norden kæmpede sidste weekend om at blive kåret til det næste, store designtalent. Sonday.dk fulgte en af designerne i jagten på berømmelse.
Andreas Emenius udforsker sine egne grænser, uanset om det er kuglepen, hammer, pensel eller videokamera, der assisterer ham. Artrebels har mødt den svenske kunstner.
Trailer Park Festival handler om kærlighed til musik, kunst, kultur, København og mode. Le blogger om københavner-festivalen, der finder sted næste uge.
Halvanden måned efter, popikonert Michael Jackson døde, tjener han stadig svimlende beløb.
Det virker som om, at talent i øjeblikket matcher succes inden for rap - sådan var det ikke i 90´erne. Tabu besvarer endnu et spørgsmål i deres brevkasse.
80’ernes lyse denimjakke er ’the next big thing’ på gade-fashion planet. Stinne giver et par go´e demin tips.
Koncertfilmen 'This Is It', der indeholder optagelser fra Michael Jacksons generalprøver i Los Angeles, har premiere til oktober.
Tirsdag aften havde Madonna inviteret ca. 46.000 gæster til fitness fest i Parken. De fleste anmeldere giver i dag koncerten drøje hug.
I denne uge spænder liret vidt, fra bæredygtighed til en personlig fotograf og højtalere formet som grise.
Publikum kan forvente power på scenen, når Madonna indtager Parken tirsdag.
Malk De Koijns genforeningskoncert på årets Roskilde Festival blev én af de mest omtalt koncerter denne sommer. Nu tager trioen på turné rundt i Danmark.
Så er der nye lækkerier fra den elektroniske scene i København. Det bedste er samlet på Sound Of Copenhagen vol.3, som du kan vinde her.