Læs avisen online

Konfliktsky forældre stresser børn

Sengetid, varmt tøj, sikkerhedssele ... hvornår skal børnene tages med på råd? For megen medbestemmelse kan give nervøse og frustrerede børn, der forhandler om alt.

Foto: Modelfoto Colourbox
Foto: Modelfoto Colourbox


Børn har brug for voksne, der påtager sig lederskab, Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

Hvor vigtigt er det, at dit barn har medbestemmelse derhjemme?

Slet ikke/i mindre grad

I nogen grad

I høj/meget høj grad

kilde: YouGov, 907 forældre til børn mellem 3 og 17 år adspurgt


Hvor vigtigt er det, at dit barn har medbestemmelse derhjemme?

Slet ikke/i mindre grad

I nogen grad

I høj/meget høj grad

kilde: YouGov, 907 forældre til børn mellem 3 og 17 år adspurgt


 

Danske børn har meget at skulle have sagt i familien, og det kan da også være dejligt at få sin vilje. Men det har konsekvenser. Når forældrene giver efter for at undgå konflikter, mister de lederskabet, og børnene bliver stressede og usikre.

 

Alligevel betyder børns medbestemmelse rigtig meget for danske forældre. Hele 87 procent finder det er vigtigt, at deres barn har medbestemmelse. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

 

Men medbestemmelse bliver et problem, når forældrene ikke orker konflikten. Så kan det for eksempel komme til diskussion om, hvorvidt barnet skal have sikkerhedssele på i bilen, have jakke på i frostvejr og holde i hånd i trafikken. Og om de ældre børn må blive ude hele natten, eller om de må blive hjemme fra sommerferie.

 

Medbestemmelse kan komme til at koste børnene dyrt, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

 

Børn har brug for lederskab

Ifølge hende medfører det stress hos børn, at forældre ikke kan finde ud af at vurdere, hvad børn evner selv at bestemme. Det giver mange konflikter, som ofte er et tegn på dyb frustration.

 

»Børn har brug for voksne, der påtager sig lederskab. De bliver utroligt nervøse og forvirrede, når voksne famler med regler og rammer og holder konferencer med børnene om alt,« siger Margrethe Brun Hansen.

 

»Man skal inddrage børn og lytte til dem. Men i mange situationer må forældre tage lederskabet på sig, og det har mange svært ved. Forældre vil så gerne have, at børnene er enige i de beslutninger, de tager, fordi de ikke kan lide konflikter,« siger Margrethe Brun Hansen.

 

»Forældre har viden og erfaring om konsekvenser, som børn ikke har, og derfor bliver de nogle gange nødt til at sige 'det bestemmer jeg',« siger hun.

 

Forhandler med læreren

Når styringen halter på hjemmefronten, smitter det af på børnenes adfærd i institution og skole. Pia Jessen, børnehaveklasseleder og formand for Børnehaveklasseforeningen oplever børn som små forhandlere.

 

»Det gode er, at børn er aktive medspillere, der gerne vil diskutere og stille spørgsmål. Men jeg oplever også, at vi skal være

meget klare i mælet, når vi vil have børnene til at gøre det, vi beder dem om - for eksempel at hænge jakken op eller tage bøgerne frem. Det kan tage tid, men det lønner sig at vise barnet, at det, man siger, ikke er til diskussion,« siger Pia Jessen.

 

Også hun mener, at børn mangler klare anvisninger fra voksne.

 

»Det giver dem ro. Når de får for mange valgmuligheder, skal de hele tiden sno sig for at finde ud af, hvad det er, mor og far gerne vil have. De er i gang med at lære, så man kan ikke forvente, at de ved det,« siger Pia Jessen.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?