I denne uge byder madplanen blandt andet på persillepasta med valnødder og salat med laks og avocado.
GRØNT
1 bdt. rabarber.
1 bk. blåbær.
1 agurk.
1 bdt. radiser.
1 grøn krølsalat.
2 små hjertesalater.
300 g blandede salater, fx.
økol. triplesalat el. napolitane.
500 g nye, grønne
asparges.
1 rød peberfrugt.
1 rød chili.
200 g tomater.
2 avocado.
1 bdt. broccoli.
2 spidskål.
1 blomkål.
2,25 kg nye kartofler.
Kruspersille, salvie,
brøndkarse.
KØL/FROST
500 g sildefileter.
240-280 g varmrøget laks.
4 kyllingefileter.
Ca. 600 g kyllingeinderfi let.
4 kalvekoteletter.
500 g magert hk. oksekød.
SPISEKAMMERET
Havsalt, friskkv. sort peber,
lyst rørsukker, vanilje,
rapskimolie, ekstra jomfruolivenolie,
hvidvinseddike,
ufarvet lagereddike.
Perlebyg, pasta/spaghetti,
lyst fuldkornsbrød, rugmel.
Ubehandlede citroner,
rødløg, hvidløg, mælk, parmesanost,
valnøddekerner,
hasselnøddekerner. Smør,
olie-eddike-dressing og
træspyd til grill.
MANDAG KYLLING MED GREMOLATA OG PERLEBYG 50 min.
250 g perlebyg.
Havsalt og friskkv. sort
peber.
2 ubehandlede citroner.
1 bdt. kruspersille.
2 fed hvidløg.
Rapskimolie.
1 bdt. broccoli.
4 kyllingefileter.
Olivenolie.
• Skyl og kog perlebyggen i letsaltet vand i 20 minutter. • Riv citronskaller, hak persille (svarende til 4 spsk.), og hak hvidløg ultrafint. • Bland de tre dele med 1 tsk. rapskimolie, og krydr med salt og peber. • Bland det med drænet perlebyg. • Skær broccoli groft, drys med salt, dryp med olie, hæld kogende vand over, og lad kålen stå med låg i fem min. • Gnid kyllingen med olivenolie, krydr med salt og peber, og grill eller steg den.
TIRSDAG STEGTE SILD MED BLOMKÅL 70 min.
750 g nye danske kartofler.
Rapskimolie.
Havsalt og friskkv. sort
peber.
1 bdt. salvie.
500 g sildefileter.
Mælk.
Rugmel.
Olivenolie.
1 blomkål.
1 bdt. kruspersille.
• Skrub og tør kartoflerne, gnid med olie, krydr med salt og peber, kom salviekviste ved, og læg den i et ovnfast fad med bagepapir. • Stil fadet i en 200 grader varm ovn i 45 min. • Dup fiskene tørre, vend dem i mælk og rugmel krydret med salt og peber, og steg dem. • Læg sildene på fedtsugende papir. • Skær kålen groft, læg den i en gryde, drys med salt, dryp med rapskimolie, hæld kogende vand over, og lad kålen stå med låg i fem min. • Hæld vandet fra kålen, og drys med finthakket persille.
ONSDAG PERSILLEPASTA MED VALNØDDER 30 min. ¨
400 g pasta/spaghetti.
1 bdt. kruspersille.
100 g valnøddekerner.
1 spsk. olivenolie.
2 smørtern a ca. 8 g.
4 spsk. fintrevet parmesanost.
1 grøn krølsalat.
200 g tomater.
1 citron.
• Kog pastaen al dente (så der stadig er bid i den) i min. fire liter vand med fire tsk. salt. • Skyl og tør persillen godt, hak persille og valnødder. • Hæld vandet fra pastaen, og kom den tilbage i gryden, hvor den blandes godt med persille, valnødder, olie, smør og parmesanost. • Skyl og tør salaten, skær tomater i både, og dryp salaten med citronsaft.
TORSDAG HAKKEBØF M. GRØNNE ASPARGES 50 min.
500 g magert hk. oksekød.
Olivenolie.
Havsalt og friskkv. sort
peber.
750 g nye danske kartofler.
1 bdt. kruspersille.
500 g grønne asparges.
Rapskimolie.
• Form bøfferne, gnid med olie, og krydr med salt og peber. • Skrub kartoflerne, og kog dem 12 min. i letsaltet vand med rapskim oliedryp. • Ved servering toppes kartoflerne med persilledrys. • Steg kødet. • Vrik asparges, så de knækker naturligt, og skær enden til. Læg dem i en gryde, drys med salt, dryp med olie, hæld kogende vand over, og kog maksimalt et minut. • Hæld vandet fra, og læg de grønne asparges på et aspargesfad, hvor vandet løber fra, eller på et fad med en stofserviet. • Dryp let med olie.
FREDAG SALAT MED LAKS OG AVOCADO 30 min.
Ca. 30 hasselnøddekerner.
300 g blandet salat.
2 avocadoer.
1 citron.
1 bk. blåbær.
240-280 g varmtrøget laks.
1 pt. brøndkarse.
Olie-eddike-dressing:
1 dl rapskimolie.
1/2 dl hvidvinseddike.
Havsalt og friskkv. sort
peber.
Tilbehør: lunt, lyst fuldkornsbrød.
• Rist hasselnødderne på en tør pande, gnid skallen af med håndfladerne. • Skyl og tør salaterne. • Del avocado, skær kødet i skiver, og gnid straks med citron. • Skyl og tør blåbær. • Skær eller riv laksen i mindre stykker. • Ryst dressingen, og smag til. • Anret salaterne med skiver af avocado, hasselnøddekerner, blåbær og brøndkarse. • Dryp med dressing.
LØRDAG KYLLING PÅ SPYD MED AGURKESALAT 60 min.
750 g nye danske kartofler.
Træspyd til grill.
2 bk. kyllingeinderfileter.
2 rødløg.
1 rød peberfrugt.
Olivenolie.
2 små hjertesalater.
1 bdt. radiser.
Olie-eddike-dressing.
Agurkesalat:
1 agurk.
2 spsk. havsalt.
2 spsk. lyst rørsukker.
3/4 dl kogende vand.
3/4 dl ufarvet lagereddike.
Friskkv. sort peber.
• Snit agurken i ultrafine skiver. Bland med marinaden, og stil på køl i 6 timer. • Skrub og kog kartoflerne. • Læg træspyd i vand i 10 min. • Skær kylling i mindre stykker. • Skær løg og peberfrugt i mindre stykker. • Sæt kylling, løg og peberfrugt på spyd, pensl med olie, og grill udendørs eller steg i ovn ved 200 grader i 15 min. • Del, skyl og tør salaterne, og anret med skiver af radise. • Dryp med olie-eddikedressing.
SØNDAG GRILLET KALV MED SPIDSKÅL OG RABARBER 70 min.
4 kalvekoteletter.
Olivenolie.
Havsalt og friskkv. sort
peber.
1 bdt. rabarber.
2 rødløg.
1 rød chili.
1 tsk. rapskimolie.
2 spsk. hvidvinseddike.
Korn fra 1 stang vanilje.
2 spsk. lyst rørsukker.
2 spidskål.
Rapskimolie.
• Gnid kødet med olie, krydr med salt og peber. • Skær rabarber i skiver, løg i både og chili minus kerner i tern. • Læg det i en gryde med olie og 1 tsk. salt, eddike og vaniljekorn, og lad relishen simre ved svag varme under omrøring ca. 15 min. • Kom sukkeret ved, lad det opløses, og smag til. • Grill eller steg kødet. • Snit kålen fint, og læg den i en gryde. • Drys med salt, og dryp med olie, hæld kogende vand over, og kog i 3 min. • Hæld vandet fra, og dryp med olie.