Læs avisen online

Jeg har planlagt min begravelse

Jørgen Leth fylder 75 i juni. Døden er rykket nærmere, og den kan komme hurtigt - som det var tæt på at ske på Haiti for to år siden.

Foto: Kristian Brasen
Foto: Kristian Brasen


Jeg vil gerne efterligne min fars ordenssans og har derfor fortalt min assistent, hvad der skal ske, når jeg dør

Leths poesibog

Hvad er din yndlingsfarve?

»Blå. Det er uendelighedens

farve. Den har jeg arbejdet meget

med i mine fi lm og digte.«

 

Hvad er din livret ?

»En god karrysild. Det er det,

jeg tænker mest på, når jeg er i

udlandet - at komme hjem og få

en god karrysild.«

 

Hvad frygter du mest?

»At miste en nærtstående ven.

I min alder falder folk fra.«

 

Hvad er din største drøm?

»At Haiti fi nder sig selv og kommer

på benene igen. Lige nu er

det en ren ruin.«

 

Hvad er dit yndlingsdyr?

»Den bengalske tiger. Den har

et mysterium over sig. Den er så

stille og så farlig og yderst sjælden.

Det pirrer min fantasi. Jeg

har engang set en tiger i Nepal.

Det er et fantastisk syn at se den

i fri natur.«

 

Hvad er din favoritby?

»New York. Det er en meget smuk

by. Det er en total stimulans at gå

rundt i gaderne - man kan opleve

små landsbyer midt i New York.

Jeg kan ikke få tiden til at slå til,

når jeg er der.«


 

Jørgen Leth og hans søster, Berit, låser sig ind i faderens rækkehus i Århus. Huset er pænt og ryddeligt. Der er vasket, støvsuget og tørret støv af.

 

På chatollet i stuen ligger en brun kuvert: 'Til Jørgen og Berit - åbnes efter min død', står der. Jørgen Leth åbner brevet og finder en detaljeret instruktion i, hvad der skal ske med hans far, der forinden er død på Sicilien, 88 år gammel.

 

Jørgen Leth lægger kniv og gaffel og kigger ud over det solbeskinnede Gråbrødretorv, da han genkalder sig episoden med brevet.

 

»Min far vidste, at han nok snart ville dø,« siger digteren, filmkunstneren og cykelkommentatoren så.

 

»Han havde haft en stomi og havde problemer med hjertet, og inden han tog på ferie, havde han ryddet fuldstændig op i sit liv, for at vi ikke skulle have noget som helst besvær. Det var meget rørende og meget smukt.«

 

Nu er Jørgen Leth selv kommet op i årene. Han fylder 75 den 14. juni og vil blive fejret af sine venner ved en stor fest.  På den ene side, siger han, vil festen tilfredsstille hans behov for at være midtpunkt. På den anden side vil den sætte en fed streg under det faktum, at han nu er blevet en gammel mand. Døden er rent statistisk rykket nærmere. Det er Jørgen Leth helt bevidst om.

 

Kroppen forfalder

»Jeg vil gerne efterligne min fars orden og har derfor fortalt min assistent, hvad der skal ske, når jeg dør - hvor jeg skal begraves og så videre,« siger han.

 

Men livet skal først og fremmest leves.

 

»Jeg går ikke rundt og tænker på døden eller på, hvad der skal ske, når livet er forbi,« fortsætter Jørgen Leth, som frem til midten af august er aktuel med en udstilling om sit liv - 'Mit navn er Jørgen Leth Art Moves#2' - hvor han blandt andet udstiller billeder af sin 22-årige haitianske kæreste, som han har fotograferet med en mobiltelefon under kærlighedsakten.

 

I samværet med kæresten bliver hans begyndende kropslige forfald sat i relief, og selv om det piner hans forfængelighed og ærekærhed, er det samtidig en omstændighed, som han har lært at leve med.

 

»Jeg kan godt se, at huden er blevet mere løs, men det er ikke faretruende, synes jeg. Min søn, Asger, har vist mig nogle øvelser, jeg kan lave for at få strammet lidt op. Når man har en veninde, er det vigtigt at være i nogenlunde form. Det kræver kærligheden. Men omvendt er jeg, som jeg er. Jeg nyder livet. Det kan ses på min krop. Anderledes kan det ikke være,« siger Jørgen Leth.

 

Han har - uanset sin alder - ikke tænkt sig at gå på kompromis med sine store passioner: erotikken, kærligheden og kunsten. For døden kan komme pludselig og uventet, som det var ved at ske, da han i januar 2010 pludselig stod midt i det enorme jordskælv på Haiti, der kostede mere end 300.000 mennesker livet og efterlod landet i ruiner.

 

Han slap med nød og næppe ud af sit hus. Det brasede ganske enkelt sammen om ørerne på ham.

 

Lider af posttraumatisk stress

»Jeg mistede notesbøger, billedarkiv, mange af mine bøger og en uvurderlig kunstsamling. Det var alt sammen ting, som min hukommelse og erindring var fæstnet til,« siger Jørgen Leth, som kun lige akkurat fik en bærbar computer med sig.

 

Han er stadig præget af begivenhederne.

 

»Jeg har i lang tid efter haft samtaler med en psykolog en gang om ugen. Jeg har symptomer på posttraumatisk stress. Det sidder meget dybt. For nogle er to år måske lang tid - 'nu må du være igennem det', siger de. Men det er jeg ikke. Jeg har stadig ikke helt forstået, hvad der skete,« siger Jørgen Leth.

 

Han fortæller om den januardag på Haiti for to et halvt år siden, hvor han efter at have arbejdet hele dagen gik ovenpå ved 16-tiden for at hvile sig.

 

Først ville han dog lige tjekke sin mail. Mens han åbnede computeren, hørte han en rumlen, og han troede til at begynde med, at det var en traktor, der larmede i en af sidegaderne.

 

Gulvet slog revner

Men pludselig var der udsigt til en blå himmel, hvor der et øjeblik tidligere havde været en væg, og gulvet slog revner.

 

»Jeg følte ingen panik i de minutter, jordskælvet var i gang. Jeg følte ingenting. Det var ligesom at se en horror-film, der kørte i slowmotion,« siger Jørgen Leth.

 

For digteren har det været vigtigt at sætte ord på begivenheden. Mange ord. Det har haft en terapeutisk betydning for ham.

 

»Det er vigtigt at fortælle om, men også lidt pinligt. Det er ligesom at sætte en grammofonplade på. Men jeg har behov for at tale om det,« siger han.

 

Jørgen Leth boede i 12 år i huset i havnebyen Jacmel. Nu er ordene blevet til erindringsbogen 'Et hus er mere end en ting', der udkommer på hans fødselsdag den 14. juni.

 

Jeg er blevet klogere

»Det hus repræsenterer et liv, der er levet. Nu er jeg på en måde ved vejs ende. Jeg ved ikke, om jeg vender tilbage til Haiti eller finder et andet sted at leve. Det fungerer fint, at jeg deler mit år i en lang skriveperiode i udlandet og laver andre ting i Danmark i sommerperioden,« siger Jørgen Leth og fortsætter:

 

»Hvis jeg var yngre, ville jeg nok have taget det hele mere cool, men nu er jeg så gammel, at jeg ikke har råd til at begå fejltagelser.«

 

Jørgen Leth tænker sig kort om, inden han svarer på spørgsmålet om, hvad der er den største forskel på Jørgen Leth før og efter jordskælvet.

 

»Jeg er blevet mere sørgmodig, men også klogere. Sådan er det. Hvis man lever efter sin egen ide om, hvordan livet skal leves, så bliver man forhåbentlig klogere og klogere.«







Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?