Dvd. 'De tre musketerer' byder på tyndt manuskript og utroligt ringe skuespil.
Et af filmverdenens store mysterier må være instruktøren Paul W. S. Anderson. Få formår som ham at sammensætte elendige møgfilm.
Allerede med sin gennembrudsfilm fra 1995, 'Mortal Kombat', afslørede han en manglende sans for historiefortælling, og ligeledes skuffede han fælt med 'Alien vs. Predator' fra 2004.
Vant til at instruere zombier
Den ærgerlige tendens fortsætter i 'De tre musketerer', der forsøger at ramme samme filmiske stil som de nye 'Sherlock Holmes'-film.
Men med langt flere effekter i meget ringere kvalitet samt forsvindende lidt dramatik rammer 'De tre musketerer' langt ved siden af sin meget bedre inspirationskilde.
Filmens skuespillerpræstationer bærer præg af, at Anderson er vant til at instruere zombier i 'Resident Evil'- filmene, som han også star bag. Replikkerne er utroværdige og konstruerede, og musketererne og D’Artagnan er decideret irriterende at høre på.
Man ønsker inderligt, at skurken Rochefort, spillet af Mads Mikkelsen, giver dem nogle kodyle øretæver. Men så original bliver historien desværre aldrig.
I stedet er man aldrig i tvivl om, at vores helte nok skal klare ærterne, da de er deres fjender fuldstandig overlegne i kamp. 'De tre musketerer' efterlader med et tyndt manuskript og ligegyldige effekter sit publikum fuldstandig uengageret.