Læs avisen online

Fin sofafilm, men ikke mere

Romantisk komedie overrasker indimellem, men ender forudsigeligt.



Flere svære kærlighedsskæbner bindes sammen i jagten på den eneste ene.

du vil se en skæv, men forudsigelig romantisk film.


 

Ugens dvd er karakterdrevet komedie med flere forviklede handlingstråde, der peger mod samme tema om jagten på den eneste ene.

 

Steve Carell spiller den lettere kedelige og kiksede Cal. Ryan Gosling er overbevisende og kynisk som kvindemagneten Jacob, der skal hjælpe Cal med at vinde hans kone tilbage. Det er forudsigeligt, men troværdigt på samme tid.

 

De får begge godt modspil af stærke præstationer af store navne som Jualianne Moore, Kevin Bacon, Marisa Tomei og Emma Stone.

 

Alle i filmen har det hver især svært med den besværlige kærlighed. For eksempel fantaserer Cals søn om sin babysitter Jessica, der i stedet smertefuldt længes efter Cal.

 

Trods glimrende skuespil forbliver dramaet dog på et velkendt let niveau, hvor tilskueren ikke bliver videre følelsesmæssigt engageret.

 

Forfriskende komedie

Der tages heldigvis andre større chancer med filmens komiske facetter, der flere gange overrasker morsomt med sine absurde og knudrede sitcom-inspirerede scener.

 

Desværre er filmen lidt for lang, og den forfalder flere gange til selvsamme klichéer, som den ellers forfriskende prøvede at dirigere uden om i starten.

 

Derfor ender 'Crazy, Stupid, Love' som en middelsag i sin genre, og filmen er nok glemt, ugen efter at du har set den.

 

Som en let og opkvikkende komedie med enkelte positive overraskelser består den alligevel til fulde i sin funktion som lørdagsunderholdning.

 

Handlingen: Flere svære kærlighedsskæbner bindes sammen i jagten på den eneste ene.

 

Se den, hvis: du vil se en skæv, men forudsigelig romantisk film.

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?