Pædagoger forsinker skolestart

 

Er dit barn klar til skolestart efter sommererien? Som forældre til en femårig med krudt i numsen kan det være svært at forestille sig ham eller hende sidde musestille i et klasselokale.

 

Derfor vælger mange forældre - især til drenge - at udskyde deres barns skolestart et år, selv om undervisningspligten starter det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.

 

I 2010 startede 13 procent af de skolepligtige børn senere i skole. Knap hver femte dreng i den skolepligtige alder startede et år senere.

 

Men det er en dårlig ide at vente et år med skolestart. Det mener professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Niels Egelund.

 

»Det mærker børnene resten af skoletiden. Det er ikke sjovt at sige til sine klassekammerater, at man var umoden og derfor startede senere i skole end alle andre,« siger han, og kalder det langt ude, når så stort et antal børn - især drenge - bliver dømt for umodne til at starte i skole.

 

»Drenge er mindre motorisk rolige og mindre opsat på at sidde og arbejde i op til 45 minutter ad gangen ved skolestart. Men skolen skal indrette sig efter eleverne og ikke omvendt,« siger Niels Egelund.

 

Forkerte anbefalinger

Forældre skal tænke sig godt om, før de udskyder barnets skolestart. Også selv om barnets pædagoger anbefaler det.

 

»Senere skolestart er ofte ikke en ide, forældre selv får. Den kommer primært fra de pædagoger, der er i daginstitutioner. Generelt er der alt for mange pædagoger, der ikke mener, at børnene er klar,« siger Niels Egelund.

 

»Pædagoger kan godt tolke en utålmodig adfærd hos en dreng som negativt, men måske vil han bare have nye udfordringer,« siger han.

 

Formand for pædagogernes fagforening, BUPL, Henning Pedersen forstår ikke kritikken.

 

»Det er fornuftigt af forældre at spørge de mennesker, der omgås børnene til daglig. Efter forældrene er det pædagogerne, der kender børnene bedst,« siger Henning Pedersen.

 

Skrækbillede af skolen

Senere skolestart bygger ofte på en opfattelse af, at et ekstra år i børnehaven modner barnet naturligt.

 

»Det er ikke et modningsspørgsmål alene, og det kommer ikke af sig selv. At kunne være fokuseret betyder meget for skoleparathed, og det er noget, man skal lære. Der er daginstitutionen ikke det bedste sted, for det er jo ikke fordi, man falder over voksne i børnehaverne. Der er ikke den voksenkontakt, der er brug for,« siger Charlotte Ringsmose, professor, DPU, Aarhus Universitet.

 

Også Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening mener, at nogle daginstitutioner er alt for bekymrede.

 

»Nogle Pædagoger har et skrækbillede af, hvad man udsætter børnene for i skolen. Senere skolestart skal kun bruges, når det er absolut nødvendigt. Det kræver en plan for, hvordan man vil bruge det år i børnehaven. Ellers risikerer man, at barnet bare er et år ældre, men problemerne er de samme,« siger Bjarne Nielsen

 

Fremtidens fundament

Kritikken bygger på en misforstået opfattelse af, at børnene ikke lærer noget i børnehaven, mener formanden for BUPL.

 

»De lærer at kunne begå sig med andre børn, og de får opbygget selvværd og selvtillid. Det har de brug for i skolen og senere i livet. Børnehaven giver et godt fundament til at kunne klare sig fremover. Der er en tæt kontakt mellem skole og børnehave, så pædagogerne ved udmærket godt, hvad der foregår i skolen,« siger Henning Pedersen.