Du behøver kun én aktie for at få fribilletter til Superligaen. Den billigste koster 40 øre.
Din bank kan gøre det for
dig til overpris, eller du kan
vælge at købe dine fodboldaktier
selv:
1.
Opret et depot til værdipapirer på din netbank. Det koster et åbningsgebyr og en årlig afgift. Beløbet varierer fra bank til bank.
2.
Find aktien, du vil købe.
3.
Klik på køb, og indtast, hvor mange du vil købe. Marker derefter, at aktien skal være navnenoteret.
4.
Det koster en kurtage på cirka 0,15% eller mindst 29 kr. Kurtagen varierer fra bank til bank.
5
. Når handlen er gennemført, vil din fodboldaktie fi gurere i depotet på din netbank.
6.
Læn dig tilbage, og vent på at blive inviteret til gratis fodbold.
Den økonomiske krise kradser verden over. Det betyder billige aktier og dermed også billige fodbold-aktier. Og har du en fodbold-aktie, kan du flere steder komme gratis til superligafodbold.
Som hovedregel skal du blot eje én såkaldt navnenoteret aktie i en fodboldklub, så er du sikret to billetter i hver sæson.
For eksempel kan du lige nu købe en aktie i FC Nordsjælland til 40 øre eller en i AGF til 77 øre. Aktien giver dig begge steder to billetter til én kamp i hver sæson. FCK's aktie koster 73 kroner og har indtil i år udløst to gange to billetter til udvalgte superligakampe.
»Jeg kan ikke love, at det vil ske igen i år, men det har været kutyme indtil nu,« siger marketingschef i Parken Sport og Entertainment Daniel Rommedahl.
Der er stor forskel på, hvad man skal betale for at få en del af aktionærkagen, og det er ikke alle klubber, der er lige rundhåndede.
I FC Midtjylland har man for eksempel ingen fribilletter til aktionærerne, mens man i Brøndby IF kræver, at man køber 200 navnenoterede aktier. I AC Horsens er det påkrævet, at man køber for minimum 5.000 kroner aktier for at få en fribillet til Superligaen.
En almindelig billet til Superligaen koster på kampdagen cirka 140 kroner.