Læs avisen online

Den tavse overklasse

Interessant bog om overklassedanmark savner dybde og perspektiv.



 

Måske kan det ikke undgås, at flere af passagerne i bogen 'Overklasseliv', der er skrevet af journalisten Søren Jakobsen, til forveksling ligner noget, der kunne have stået i et ugeblad.

 

Eftersom den 'rigtige' overklasse i Danmark helst skal være venner af kongehuset, er der i bogen masser af nyfigne eksempler på, hvordan den og den baron og den og den gamle fabrikantfamilies arving blåstemples gennem invitationer til royale bryllupper og halvrunde fødselsdage.

 

Lars Larsen, den jyske dynekonge, er måske nok stinkende rig, men han er ikke fin nok til de højeste sociale lag. Den rigtige overklasse er født med bevidstheden om at være det. Den ved, hvordan man skal opføre sig korrekt i alle sammenhænge, og ikke kun, hvordan man tjener penge.

 

Og den ved også, at tavshedens lov står over alt andet, når det handler om forbindelserne til kongehuset. Uinteressant er det ikke at stifte bekendtskab med den skjulte higen efter prestige og kongeglans, som overklassens repræsentanter åbenbart har svært ved at være foruden.

 

Alligevel ved man ikke rigtig, hvad man skal bruge de halvkulørte oplysninger til. En dybere perspektivering af overklassens magt og indfl ydelse i samfundet savnes og ville have løftet bogen et niveau op.

 

Forfatter: Søren Jakobsen

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?