Danskerne: Højt gebyr urimeligt

250 kroner er lige lovlig megetMette Reissmann, forbrugerordfører (S)

Det sker for os alle. Vi glemmer at betale en regning og får derfor tilsendt en ny opkrævning, hvor der pålægges et rykkergebyr.

Umiddelbart lyder det retfærdigt, men der er forskel på, hvem der opkræver gebyrerne, og hvor store de er.

Glemmer du for eksempel at betale din telefonregning, må dit teleselskab kun opkræve 100 kroner, hvilket er grænsen for, hvad private virksomheder må kræve i rykkergebyr. Men er det en offentlig myndighed, kan gebyret komme helt op på 250 kroner.

Og ifølge 67 procent af den danske befolkning er det urimeligt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen.

Politisk uenighed

På Christiansborg er der splittelse om de høje gebyrer. Da Søndagsavisen i november beskrev, hvordan Skat har en god fortjeneste på de høje gebyrer, forsvarede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) det med, at det er den fælles pengekasse, det går ud over - altså alle danskere. Men det er forbrugerordfører for Liberal Alliance Mette Bock ikke enig i.

»Hvis vi som Folketing vedtager, at der skal være et loft for private virksomheder og et højere loft for offentlige myndigheder, er det dobbeltmoral. Jeg kan godt se, at der skal være nogle rammer, men jeg mener, at der skal være ligestilling mellem det offentlige og det private. Og skal der endelig være forskel, skal det komme de private virksomheder til gode,« lyder det fra Mette Bock.

Det er forbrugerordfører Mette Reissmann fra Socialdemokratiet ikke helt enig i. Ligesom Margrethe Vestager forsvarer hun forskellen på gebyrerne med, at staten er vores allesammens fælles pengekasse, og hun mener derfor, at forskellen er i orden.

»Men når det er sagt, så synes jeg, at 250 kroner er lige lovlig meget, hvis man i forvejen ikke har pengene til at betale til for eksempel daginstitutionen,« lyder det fra Mette Reissmann, der gerne ser lidt lavere gebyrer hos det offentlige. Til gengæld vil hun ikke lade grænserne for private gebyrer stige.

Tjener millioner på rykkere

Som Søndagsavisen beskrev i forrige måned, tjente Skat i 2011 seks millioner kroner alene på rykkergebyrer for manglende betaling af ejendomsskat.

Det er 3,5 millioner kroner mere, end hvad de havde tjent, hvis de kun havde opkrævet 100 kroner i gebyr. Og Skat er ikke den eneste offentlige myndighed, der tjener godt på retten til høje gebyrer.

Før Skat sender rykkere ud for ejendomsskat, har landets kommuner i første omgang selv forsøgt at inddrive pengene. Det tjente Københavns kommune for eksempel fire millioner kroner på i 2011. 2,5 millioner mere, end hvis rykkergebyret kun havde været på 100 kroner.