Kæmpe forskel på dyre og billige banker

 

Gebyrgribbene lever i bedste velgående, og der er fortsat meget stor forskel på, hvor mange penge du betaler til de enkelte banker i gebyrer og stiftelsesomkostninger.

 

Men i det store billede er det ikke gebyrerne, der afgør, om din bank er dyr eller billig. Det viser en stor undersøgelse, som Søndagsavisen har foretaget blandt 32 banker med udgangspunkt i pengeinstitutternes egen prissammenligningsportal, Pengepriser. dk.

 

Se Danmarks dyreste og billigste banker her

 

Kan spare 19.000 årligt

Tager man en familie i ejerbolig med en årlig husstandsindtægt på 500-700.000 kroner, kan deres samlede årlige udgifter til banken svinge fra 9.073 kroner i Danske Bank til 28.147 kroner i Danske Andelskassers Bank for de samme fire lån. Altså en forskel på mere end 19.000 kroner.

 

Og det er ikke gebyrerne, der gør den store forskel. Således betaler familien, der er kunde i Danske Bank, 960 kroner om året i gebyrer, mens familien, der har valgt Danske Andelskassers Bank, kun betaler 420 kroner.

 

På samme måde finder man for eksempel Handelsbanken blandt de billigste banker, selv om familien her betaler 1.567 kroner om året i gebyrer. I den anden ende fi nder man for eksempel Århus Lokalbank blandt de helt dyre banker, selv om gebyrerne kun udgør 490 kroner.

 

Må ikke glemme helheden

»Det er mit indtryk, at der er skruet voldsomt op for gebyrerne i 2011. Ofte steder, hvor man ikke lægger så meget mærke til det. Det kan for eksempel være gebyrer på udskrifter og den slags. Men det er klart, at man i al den fokus på gebyrgribbene ikke må glemme at se på helheden,« siger Kim Valentin, partner i Finanshuset i Fredensborg. Går man nærmere ned i tallene, viser det sig hurtigt, at de billigste banker er dem, der kan tilbyde boligejerkunder de såkaldte prioritetslån.

 

Lån i friværdien

Et prioritetslån er et banklån med pant i din ejendom, hvor friværdien fungerer som en stor kassekredit. Pengene fra lånet bliver sat ind på en konto, som du frit kan hæve fra og sætte penge ind på.

 

Den rente, du betaler for at låne penge, er identisk med den rente, du får, hvis du sætter penge ind på din konto. Har du luft på kontoen, kan du altså bruge pengene til både bil og forbrug til en meget lav rente. I eksemplet betaler familien i Danske Bank således kun en rente på 2,25 procent for både bil og forbrug.

 

Se Danmarks dyreste og billigste banker her

 

Ikke et lån for alle

Det er dog langtfra alle, der kan få de attraktive prioritetslån, og mange mindre banker tilbyder slet ikke denne type lån.

 

»Jeg har ikke noget imod, at bankerne viser deres billigste løsninger. Derfor kan man heller ikke kalde det snyd. Man skal bare være opmærksom på, at ikke alle kan få det sådan. Det svarer til, at en butik udenfor skilter med 'Udsalg op til 50%' - og når man så kommer ind, er der kun ganske få varer, der er sat ned med 50 procent,« siger Kim Valentin.

 

Også Flemming Hansen, leder af forretningsudvikling i banken DiBa, peger på, at sammenligningen på Pengepriser. dk kan virke misvisende. DiBa hører til i den dyre ende, både når det gælder gebyrer og samlet pris.

 

»Det skyldes først og fremmest, at vi ikke har prioritetslån. Vi har vurderet, at vi på det punkt ikke kan konkurrere med realkreditinstitutterne, « siger Flemming Hansen.

 

Det, han sigter til, er, at familien i eksemplet rent faktisk kan løse lånebehovet endnu billigere end selv den billigste bank, hvis den vælger at finansiere bil, forbrugslån og trækket på kassekreditten med et realkreditlån med variabel rente. Det forudsætter dog - på samme måde som med prioritetslånet - at der er friværdi at belåne i boligen.

 

Se Danmarks dyreste og billigste banker her

 

Bankrenter på himmelflugt

Det seneste år er det blevet væsentligt dyrere at låne. Til gengæld får du ikke mere for at sætte penge i banken.

Rekordlave renter. Javel - men ikke de renter, vi betaler til banken. For mens nationalbankerne verden over hele tiden sænker de ledende renter for at sætte gang i verdensøkonomien, så går det den stik modsatte vej i bankerne.

 

Her er renterne på direkte himmelflugt. Således har landets tre største banker, Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, hævet renten på både kassekredit og boliglån med ikke mindre end 1,25 procentpoint i løbet af de seneste 12 månder.

 

Dyrest af de tre i dag er Danske Bank, der tager op til 16,45 procent i rente for at trække på kreditten og op til 11,1 procent for at låne til udbetalingen på en bolig. Det viser en gennemgang, som Mybanker har lavet for Søndagsavisen af renteudviklingen fra januar 2011 til januar 2012 i de fem største banker herhjemme.

 

Undersøgelsen afslører samtidig, at man må kigge langt efter rentestigninger på de penge, man selv sætter i banken. Her er renten fortsat et rundt nul på en almindelig lønkonto i Nordea og Jyske Bank, mens den har sneget sig op på beskedne 0,125 procent i Danske Bank.

 

Kun dig til at betale

»Det handler kort og godt om, at bankerne gufler indtægter til sig for at tjene flere penge. Det stopper ikke med de 1,25 procentpoint. Flere banker har allerede varslet flere stigninger. Problemet er, at bankerne ikke kan tjene penge på meget andet end rentemaginalen for tiden. Derfor er der kun almindelige kunder til at betale,« siger John Norden, partner i Mybanker.dk.

 

Meget tyder på, at John Norden får ret. Den skandinaviske storbank Nordea off entliggjorde årsregnskab onsdag, og trods et overskud på 26 milliarder kroner piver koncernledelsen fortsat. »Problemkunderne er der stadig, de er bare blevet dyrere. Det skyldes blandt andet, at aktiver som huse bliver ved med at falde,« siger Christian Clausen, koncerndirektør i Nordea, som også varsler lukning af flere små filialer.

 

Se Danmarks dyreste og billigste banker her

 

Betaler du for høje renter?

Der går ikke længe mellem, at bankerne hæver renterne i øjeblikket. Derfor er der ekstra god grund til at tjekke, om du nu også får de billigste renter, du har mulighed for.

 

»Der kan stadig være mange penge at hente, så man skal ikke bare affi nde sig med, at renten på ens kassekredit pludselig stiger til for eksempel 10 procent eller mere,« siger Kim Valentin, partner i Finanshuset i Fredensborg.

 

Han peger på, at stigende renter ikke behøver at være den eneste grund til, at man tager en forhandling med sin bank.

 

»Det kan jo også være, at din økonomi har forandret sig til det bedre. Og jo bedre økonomi, desto bedre renter får man i banken,« siger Kim Valentin. Finanshuset i Fredensborg har netop udarbejdet et skema, der viser, hvor meget man aktuelt bør betale på forskellige låneprodukter, alt efter hvor god økonomi man har.

 

»Mange bankkunder undlader desværre helt at forhandle om pris og betingelser, når de taler med deres bank. Men det betaler sig. Faktisk vil det for de fl este familier give en meget høj timeløn og under alle omstændigheder en sikkerhed for, at du ikke har snydt dig selv,« siger Kim Valentin.

 

Er banken hverken til at hugge eller stikke i, bør man måske kigge sig om efter en anden bank. Hvis man altså kan. »Der er masser af folk, der ikke kan skifte bank i dag. Hvis man for eksempel har det, vi kalder en jævn økonomi, så er det ikke muligt. Så er der ingen andre banker, der vil have dig. Selv med en tilfredsstillende økonomi - altså lidt over middel - kan det knibe. Ikke mindst hvis din bolig er højt belånt - så går det ikke,« siger Kim Valentin.

 

I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, bekræfter cheføkonom Niels Storm Stenbæk , at kunder med en høj risikoprofi l må indstille sig på nye tider.

 

»Vi ser, at bankerne har strammet op, efter at de har ført en alt for lempelig udlånspolitik før krisen. Derfor vil vi også se, at renten i højere grad vil blive sat efter kundens risikoprofi l i fremtiden,« siger Niels Storm Stenbæk. Det er ikke mange dage siden, at Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, bebudede en 'ny normal' for de små og mellemstore virksomheder.

 

Den ny normal betyder kort og godt, at det ikke bliver lige så nemt og billigt at låne penge som før. Det samme billede kommer til at gælde privatkunder, siger Niels Storm Stenbæk.

 

»Som det gælder for erhvervslivet, vil også de bedste privatkunder kunne forhandle sig til en bedre pris. De dårlige må til gengæld fi nde sig i, at de ikke kan få de samme vilkår.«

 

Niels Storm Stenbæk tror dog, at de dårligste kunder fortsat kan fi nde en bank. »Det kan være, at de må opsøge fl ere banker, og at de må indstille sig på en større diff erentiering af renterne. Men der vil stadig være banker, der gerne vil udvide deres markedsandel. Også med disse kunder.«

 

Se Danmarks dyreste og billigste banker her