Læs avisen online

Helly Hansen dumper i test

Skiundertøj skal lede sved væk fra kroppen. Men det har det populære mærke Helly Hansen svært ved, viser test. Det billigste skiundertøj vinder testen.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Kvinder mister hurtigere kropstemperaturen end mænd, Marten Camenzind, testansvarlig

 

Skiundertøj skal holde kroppen varm og tør. Tøjets fornemste opgave er derfor at lede sved væk fra kroppen efter anstrengelser på pisten, en løbetur eller anden fysisk aktivitet ude i kulden.

 

Det dyre og populære mærke Helly Hansen har dog meget svært ved at lede sveden væk, viser en test, som det schweiziske laboratorium Empa har foretaget.

 

De bedste sæt skiundertøj i testen, Bagheera, Craft og Haglöfs, lader 90 procent af sveden fordampe. Helly Hansens skiundertøj lader kun en tredjedel af sveden fordampe.

 

Helly Hansens salgschef i Danmark, Steen Hønnicke, forklarer det dårlige resultat med, at undertøjet ikke er testet med et et mellemlag af tøj ud over. »Vores Dry Revolution er lavet af fibre, der hader vand. Det optager stort set ingen fugt, så det har brug for et mellemlag til at trække fugten væk,« siger Steen Hønnicke.

 

Se hele testen her

 

Kvinder bliver hurtigere kolde

Udendørs træning i kulde består af tre faser, hvor skiundertøjet skal kunne forskellige ting. Inden du begynder at svede, og skiundertøjet skal lede sveden væk, skal det holde kroppen varm.

 

Bagheera og McKinley er bedst til at isolere og holde på varmen. Det er ikke så vigtigt i varmere temperaturer eller ved virkelig højintensiv træning. Men for almidelige skimotionister anbefaler laboratoriets testansvarlige, Martin Camenzind, et sæt skiundertøj, som er godt til at holde varmen.

 

Ellers er der risiko for, at du bliver kold og mister meget af kroppens energi. Det er især vigtigt for kvinder, der hurtigere minster kropstemperaturen end mænd, forklarer han.

 

Se hele testen her

 

Billigste skiundertøj er bedst

Efter at du har svedt, skal skiundertøjet hurtigt tørre igen, så du ikke går rundt i vådt tøj. Her er Helly Hansen i en klasse for sig. Deres skiundertøj tørrer øjeblikkeligt.

 

Det sæt skitøj, der tørrer næsthurtigst, er Bagheera. Det får topkarakter i næsten alt, hvad et godt sæt skitøj skal kunne, og samtidig er Bagheera det billigste sæt skitøj i testen.

 

Se hele testen her

 




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?