Læs avisen online

Fedtskat dårligt fra start

Danskerne dropper fedtet, men det betyder færre penge i statskassen.

Foto: Kristian Brasen
Foto: Kristian Brasen


 

Den omdiskuterede fedtskat, der trådte i kraft 1. oktober sidste år, giver ikke nær så mange penge i statskassen, som politikerne havde forudset.

 

I den foreløbig første optælling fra Skatteministeriet gav fedtskatten kun 77 millioner kroner i indtægt til statskassen i oktober.

 

Men staten skal mindst have 100 millioner ind om måneden, hvis målet om, at skatten samlet skal indbringe 1,25 milliarder om året, skal holde.

 

»Målet med fedtskatten er dels at ændre på nogle vaner og forbedre sundheden og dels at give en indtægt til staten. Det er godt, hvis loven har haft en sundhedseffekt, og pengene kan også nå at komme ind. Det må vi se, når der er gået lidt længere tid,« siger den radikale skatteordfører Nadeem Farooq.

 

Han erkender dog, at regeringen skal ud og finde pengene andre steder, hvis indtægterne ikke stiger.

 

Noget tyder dog på, at det går i den rigtige retning. Foreløbige tal fra Skat viser, at indtægten for november kun ligger 5-6 procent under det forventede.

 

Stadig tidligt

Ifølge tal fra analyseinstituttet Nielsen er salget af smør, Kærgården og skæreoste faldet med cirka fem procent siden oktober, hvor loven trådte i kraft.

 

Ifølge Henrik Biilmann, categori director i Arla, er det for tidligt at sige om faldet fortsætter.

 

»For eksempel registrerede vi en hamstring, inden fedtafgiften trådte i kraft, så det er for tidligt at sige, hvor vi lander,« siger han til Dansk Handelsblad.

 

Som Søndagsavisen tidligere har afsløret, blev priserne på en lang række varer også skruet kunstigt i vejret, fordi en række forretninger i ly af fedtskatten så deres snit til at score en hurtig fortjeneste.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?