Ny EU-skat vil koste dig dyrt

Det er bankerne, der skal aflevere pengene - men det er dig, der skal betale

Finansskat, Tobin-skat, aktieskat eller - som det officielt hedder - afgift på finansielle transaktioner.

Vi hører om det dagligt i diverse nyhedsudsendelser. Nicolas Sarkozy og Angela Merkel vil have den. Helle Thorning og Margrethe Vestager vil også have den - men kun hvis det bliver globalt. Andre socialdemokrater, SF'ere og Enhedslisten vil have den her og nu.

Men har det overhovedet noget med dig at gøre? Ja, det er nemlig dig, der kommer til at betale.

Søndagsavisen giverher en kort gennemgang af, hvad afgiften går ud på, og hvad den i givet fald kommer til at betyde for dig.

Hvad går skatten ud på?

EU vil lægge en afgift på finansielle institutioners handel med aktier, obligationer og andre typer af værdipapirer.

Hvad er finansielle institutioner?

Det er en fællesbetegnelse for banker, pensionskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, realkreditinstitutter med flere.

Hvor stor er afgiften?

Den er på 0,1 procent af de beløb, der handles for.

Kan det give noget?

EU-kommissionen regner med, at det vil give 57 milliarder euro om året. Det svarer til cirka 425 milliarder danske kroner.

Hvorfor denne afgift?

Kommissionen vil gerne have, at bankerne betaler nogle af de penge tilbage, som de har fået i støtte under krisen.

Men er det ikke bare bankerne og de andre, der skal betale?

Det er bankerne med flere, der skal aflevere pengene - men det er dig, der skal betale.

Hvordan kan man vide det?

Der er ikke andre til at betale. Det er ligesom med fedtafgiften og andre afgifter. De bliver lagt på varen med det samme.

Hvor meget kan det koste mig?

Finansrådet - bankernes forening - har beregnet, at en gennemsnitlig LO-arbejder med en månedlig indkomst på 30.000 kroner vil få udbetalt 700 kroner mindre i pension om måneden.

Realkreditforeningen når frem til, at realkreditlån vil blive 100 kroner dyrere om måneden for hver lånt million, og endelig har tænketanken Cepos beregnet, at afgiften vil betyde en øget skattebyrde til danskerne på cirka 1.500 kroner årligt pr. person.

Hvem skal have pengene?

EU-kommissionen lægger op til, at de enkelte medlemslande skal have nogle af dem. Men samtidig har Kommissionen luftet ideen om, at indtægten simpelthen skal bruges til at finansiere en del af EU's budget.

Jamen, er det ikke nyt?

Jo. I dag bliver EU alene finansieret af bidrag fra medlemslandene. Men kommissionen har længe ønsket, at EU kan udskive sine egne skatter. Den kan altså blive blive den første egentlige EU-skat.

Vil forslaget blive vedtaget?

Det vil næppe blive vedtaget i hele EU, fordi England har sagt nej. Derfor er der lagt op til - ligesom med EU-pagten - at den i givet fald kommer til at gælde for de 17 euro-lande, og at de øvrige EU-medlemmer bliver inviteret til at tilslutte sig.

Hvad med Danmark?

Det er lidt for tidligt at sige. Det er jo tradition for, at danske regeringer følger euro-landene i tykt og tyndt. Indtil videre har både Helle Thorning og Margrethe Vestager dog sagt, at de kun kan støtte afgiften, hvis den bliver indført på verdensplan.