Hvert andet barn får tandskader

Tandskader anslåes at koste samfundet omkring 530 millioner om året

Gode råd om tandskader

Slår du en mælketand, skal du inden for få dage have kontrolleret, at de underliggende tænder ikke har taget skade.

Er tanden slået skæv, skal tandlægen rette den. Du må ikke selv forsøge at sætte den på plads.

Husk at tjekke, om ulykkesforsikringen dækker tandskader.

Kilde: Netdoktor og dental oracle

Når børn kommer til skade med deres tænder, kan det få konsekvenser for fremtiden.

Hvert tredje barn slår mælketænderne, og knap hvert fjerde barn slår de permanente tænder. Tilsammen svarer det til, at cirka halvdelen af alle børnene på et tidspunkt får en tandskade.

»Det er alvorligt,« forklarer overtandlæge på Rigshospitalet Jens Andreasen.

I omkring halvdelen af tilfældene får det konsekvenser for børnenes fremtidige tænder, og i fem procent af tilfældene er skaden så alvorlig, at det kræver en reparation af tanden.

Ødelagte tænder koster alle dyrt

Ifølge Jens Andreasen koster en alvorlig tandskade dyrt for både den tilskadekomne og for samfundet.

»De behandlinger, som vi er i stand til at give i dag, holder kun i 10-20 år, så hvis man som barn slår tænderne, kan udgiften til at udskifte eksempelvis en krone forfølge en resten af livet. Og det bliver ikke billigere med årene.«

Derudover betaler samfundet hvert år flere hundrede millioner for at behandle tandskader.

Jens Andreasen anslår sammen med flere andre forfattere i en videnskabelig artikel fra efteråret 2011, at tandskader årligt koster samfundet omkring 530 millioner kroner om året. En udgift, som skadestuer, akutmodtagelser, børneklinikker og forsikringsselskaber deles om.

Kan efterlade grimme ar

Problemerne opstår især, når ungerne kommer til skade med mælketænderne.

De kan for eksempel blive slået op i kæben, hvilket kan give alvorlige tandskader.

»En halv millimeter fra mælketandens rod ligger den blivende tand og venter. Hvis uheldet er ude, kan mælketandens rod ramme den ventende tand, og det ødelægger emaljen eller roddannelsen og kronen,« forklarer Jens Andreasen og påpeger, at det heldigvis er sjældent, at den ventende tand bliver så skadet, at den ikke efterfølgende kan reddes.

Strejfningen af emaljen på den ventende tand kan efterlade hvide, brune eller gullige plamager, som i mange tilfælde er rent kosmetiske, men er en svækkelse af emaljens styrke og i nogle tilfælde medfører, at tanden bliver ekstra følsom over for kulde- og varmepåvirkning, og at der lettere opstår huller.

Desuden er der risiko for, at en skævslået tand vil vokse senere frem, end den skal, eller vokse ud et helt forkert sted. Eksempelvis oven for tandgrænsen.