Harmløst og lidt for let

Man kan forestille sig Simon Fruelunds nye roman. Man kan forestille sig en anmelder, der læser den. Ja, man kan forestille sig så meget,
og i 'Panamericana', som romanen hedder, indledes flere af kapitlerne med netop denne vending: 'Man kan forestille sig ...'

Og hvorfor nu det? Måske fordi virkeligheden ofte ikke er, hvad den giver sig ud for. I hvert fald krakelerer den for flere af hovedpersonerne i denne roman, der rastløst og flakkende zoomer ind og ud på deres rodede tilværelser.

Anja, der er halvt dansk, halvt chilensk, kan ikke komme i gang med sit speciale og føler sig ikke hjemme nogen steder. Hendes danske far, Jarl, er sin danske kone utro. Og Ana, hendes chilenske mor, får konstateret kræft i Santiago.

Desværre bliver man aldrig rigtig berørt af de dramatiske historier. Måske fordi ambitionen for Simon Fruelund har været at portrættere en flimrende global tidsalder, der suser så stærkt forbi os og gennem os, at vi knap når at registrere vores egne følelser?

Som en efterlønner, en af bogens mange bifigurer, siger et sted: »Det er sådan det er. Vi fødes lige ned i kloakken. Dejligt vejr i dag, når man lige at sige.«

Trods en uhyre stilbevidst forfatter er det ikke en bog, der sætter sig dybt i bevidstheden. 168 kapitler proppet ind på 146 sider er for omprimeret til, at de forskellige spor og temaer når at folde sig ud.