Læs avisen online

Svindlere bliver svindlet på nettet

'Nigeriabrevet' er et af internettets største svindelnumre. Nu er der gået sport i at narre bagmændene.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Hele idéen har været at give svindlerne noget at tage sig til, så de ikke bruger tiden på at snyde pensionister

'Nigeriabrevet'

Blev kendt i 1980erne, hvor virksomheder modtog breve fra Nigeria med tilbud om penge, hvis de indgik forskellige økonomiske aftaler.

 

Kommer typisk via e-mail og sms og kan for eksempel være en falsk gevinstmeddelelse fra et lotteri med krav om forudbetaling af 'gevinstafgift'.

 

Omtales internationalt som '419-fraud'. På 419eater.com kan man læse beretninger om, hvordan de kriminelle mailskrivere selv er blevet narret af dem, de forsøgte at narre.


kilde: Statsadvokaten for særlig øko. kriminalitet og 419eater.com


 

Skruppelløse, organiserede kriminelle har i årevis franarret godtroende mennesker deres sparepenge.

 

De har sendt mails med historier fra de varme lande, hvor de tilbyder en formue, hvis blot man betaler nogle få afgifter.

 

Og det er lykkedes dem at lokke rigtig mange penge ud af både danskere og andre nationaliteter. Men nu er scenariet blevet vendt. De kriminelle bliver snydt af de mennesker, de har forsøgt at stjæle penge fra.

 

Du kan vinde en formue

Norske Anders, der ifølge Klikk.no ønsker at holde sit efternavn hemmeligt, er en af dem. Anders blev forsøgt snydt af to nigerianske mailsvindlere, der tilbød ham 100 millioner norske kroner, hvis blot han ville hjælpe med et par transaktioner i forbindelse med hvidvaskningen af en formue.

 

Han var klar over, det var et svindelnummer, men i stedet for at slette mailen, som de fleste ville gøre, tog han kontakt til afsenderen.

 

Han havde ræsonneret sig frem til, at hvis de var frække nok til at snyde ham, så kunne de også tåle at få lidt igen.

 

I kan vinde en formue

I en mail til nigerianeren forklarer han, at han er formand for det internationale sæbekassebilforbund, IBCRA, og at han leder efter ildsjæle til at etablere en afdeling af forbundet i Vestafrika.

 

Han fortæller også, at sæbekassebilvæddeløb er en stadig voksende sport i Nordeuropa med præmier på op mod 50.000 euro, og hvis han finder de rette personer i Nigeria, så vil de blive forsynet med den nødvendige kapital til at starte afdelingen.

 

De nigerianske bagmænd faldt for løgnen og svarede, at de var meget interesserede i projektet.

 

Nordmanden sendte dem tre krav, før 'samarbejdet' kunne begynde: De skulle bygge en sæbekassebil, testkøre den ned ad en bakke og fotografere sig selv med køretøjet.

 

Efter adskillige uger og mails frem og tilbage lykkedes det at få internetsvindlerne til at opfylde de tre krav.

Billedet kan i dag ses på hjemmesiden klikk.no, hvor det står som en skamstøtte over to af 'Nigeriabrevenes' bagmænd.

 

I de kommende måneder blev nordmanden kontaktet adskillige gange.

 

Han svarede dem kun sporadisk og seks måneder efter første mailudveksling sendte svindlerne den sidste mail, der er skrevet med store bogstaver, hvor de truede med en retssag.

 

»Hele ideen har været at give svindlerne noget at tage sig til, så de ikke bruger tiden på at snyde persionister og andre godtroende mennesker,« siger han.

 

På hjemmesiden 419eater.com er der talrige eksempler på mennesker, der er blevet forsøgt snydt, men har taget sagen i egen hånd.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?