Læs avisen online

Så hellere en roman

Anmeldelse: Grundig, men også forventelig ukritisk portrætbog om landets statsoverhoved



Hvis ikke man i forvejen er fan af kongehuset, er det utrolig svært at hænge på

M - 40 år på tronen

Handlingen:

En kombineret

interview- og portrætbog om

Danmarks regent og 40-års-jubilar,

Dronning Margrethe den 2.

 

Læs den, hvis

du er fascineret af

kongehuset eller af dronningen.

 

M - 40 år på tronen

Forfatter: Jens Andersen.

Udgiver: Lindhardt og Ringhof.

 


 

Jeg er ked af at måtte sige det, men jeg har aldrig forstået, hvorfor kongehuset er så interessant en historie.

 

Ugebladene ville dreje nøglen om, hvis monarkiet blev afskaffet i morgen, men det bliver det ikke. Befolkningens opbakning til Dronning Margrethe d. 2. er tårnhøj, og hun har været en populær regent lige fra 1972, da hun overtog tronen efter sin døde far, Kong Frederik d. 9.

 

'M - 40 år på tronen' er sådan set en grundig bog, der veksler mellem genfortalte tidsbilleder og anekdoter samt interview med Margrethe, som forfatteren foretog seks af i løbet af 2011, men det er også en kedsommelig, pæn bog.

 

Hvis ikke man i forvejen er fan af kongehuset, er det utrolig svært at hænge på. Det er sådan set ikke svært at have sympati med hendes majestæt og endda finde mange af hendes betragtninger både kloge og overraskende selvkritiske, så måske er det formen, der er problemet.

 

Jens Andersen har skrevet flere biografier, men mest om afdøde danske koryfæer som H.C. Andersen og Ole Lund Kirkegaard. En nulevende, udøvende regent, som han oven i købet selv interviewer, er i sagens natur svær at være ægte kritisk over for. Måske skulle man opfordre en skønlitterær forfatter til at begå et fiktivt værk om dronningen. Den bog gad jeg godt at læse!




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?