Skat tjener stort på gebyrer

Hvorfor skal det koste 250 kroner, når man er forsinket med sin gæld til det offentlige?

To gange om året skal der betales ejendomsskat, men det glemmer omkring 23.500 danskere hvert år. Det er kommunerne, der opkræver ejendomsskat, men når du ikke betaler, er det Skat, der skal indkræve pengene. Og for det forlanger Skat et rykkergebyr på 250 kroner, hvilket er 150 kroner mere end de 100 kroner, som private virksomheder må opkræve i rykkergebyr.

Skat har i år udsendt 23.537 rykkere for ejendomsskat, hvilket tilsammen giver en gebyrindtægt på knap seks millioner. Trækker man det gebyr fra, som private virksomheder må opkræve, svarer det til, at Skat har haft en ekstraindtægt på mere end 3,5 millioner kroner. Forklaringen er, at private virksomheder er underlagt renteloven, mens Skat er underlagt gebyrloven, der giver beføjelser til at opkræve større gebyrer.

En urimelig forskel

Erik Werlauff , dr. jur. og professor på Aalborg Universitet, synes bestemt ikke, at det er rimeligt. »Hvorfor skal det koste 250 kroner, når man er forsinket med sin gæld til det offentlige, mens det kun koster 100 kroner, når man er forsinket med sin gæld til private? Det er urimeligt,« siger Erik Werlauff .

Vores fælles pengekasse

Reglerne blev indført på et tidspunkt, hvor kommunerne pålagde ekspeditionsgebyrer af forskellig størrelse. Derfor blev der indført fælles regler, der gav mulighed for at opkræve et rykkergebyr af en 'mærkbar størrelse' på maksimalt 250 kroner, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. Og ministeren er godt tilfreds med reglerne.

»Jeg synes, det er fint, at man kan give borgerne en økonomisk tilskyndelse til at betale til tiden. Det er jo vores fælles pengekasse, det går ud over, hvis det offentlige ikke får de penge, som borgerne skylder.

Der er tale om et helt andet forhold, end når en kunde har et mellemværende med en virksomhed. Det offentlige kan ikke afbryde forholdet til borgerne,« forklarer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Hun pointerer, at hun ikke har noget at gøre med, hvor store rykkergebyrer private virksomheder må opkræve.

Gebyrerne burde være ens

Professor Erik Werlauff mener, at forklaringen på de forskellige gebyrer skal findes i, hvor reglerne er udarbejdet.

»Reglerne for private virksomheder er udarbejdet i Justitsministeriet, mens reglerne for det offentliges ret til at opkræve gebyrer er udarbejdet i Indenrigsministeriet, og der har man nok ment, at det skulle koste mest at skylde til det off entlige.«

Gebyrloven omfatter flere offentlige myndigheder. Blandt andre kommuner ne og regionerne. Når Skat inddriver manglende betaling af ejendomsskat, sker det eksempelvis på vegne af kommunerne. Gebyret på 250 kroner tilfalder Skat.