Man kan sagtens få et rent hjem uden et helt arsenal af dyre rengøringsprodukter. Se her, hvilke rengøringsråd der virker, og hvilke du skal undgå.
Det er slet ikke nødvendigt med alle de rengøringsmidler, Dorthe Kjerulf, rengøringsekspert
Lidt har også ret - sagde myggen og tissede i havet. Og hører du til dem, der allerede nu er begyndt at få koldsved ved tanken om, hvad dit Dankort skal udsættes for i julemåneden, er rengøringen et godt sted at spare lidt penge.
Julen nærmer sig, og huset skal være rent og pænt til den store aften.
Men selv om supermarkederne bugner af rengøringsmidler, behøver du ikke at købe dig fattig i produkter specialdesignet til hver en kvadratcentimeter i hjemmet, mener rengøringsekspert Dorthe Kjerulf.
»Det er slet ikke nødvendigt med alle de rengøringsmidler. Med opvaskemiddel, toiletrens, gulvvaskemiddel og afkalker i form af eddike eller eddikesyre kan man gøre hele huset rent. Det er absolut også meget billigere,« siger hun.
Ved du, hvordan de fire produkter skal bruges, er julerengøringen ingen sag - sådan da. Her er fem enkle og billige rengøringstip, der virker - samt fem husmoderråd, du skal gå langt uden om.
De fem gode
1
Microbølgeovn. Fyld en skål med vand, og stil den ind i microbølgeovnen.
Indstil tiden, så vandet koger i fem minutter. Det vil løsne
snavs og fedt. Tilsæt et par dråber citronsaft, så dufter den også godt.
2 Toilet: Hæld en halv liter Cola i toiletkummen - eventuelt på køkkenrulle
eller vat. Lad det sidde, og rens efter med børste. Eller put en
opvasketab ned i kummen, og lad den virke natten over. Almindelig
eddike kan også bruges - hvilket også er billigere end Cola.
3 Afkalkning af elkedel og kaffemaskine: Bland tre dele vand og
en del eddikesyre. Lad elkedlen koge og skyl efter med vand.
4 Badeværelse: Lav en blanding af to dele opvaskemiddel og en del
eddike. Påfør den alle overfl ader. Lad blandingen virke i 30 minutter
og skyl af med vand.
5 Pletter på gulvtæpper og møbler: Pisk opvaskemiddel op, så det
bliver til skum. Dup pletten med en ren hvid klud.
KILDE: RENGØRINGSEKSPERT DORTHE KJERULF
De fem dårlige
1
Kaffe- og tuschpletter på tøj: Læg tøjet i blød i sødmælk og vask.
Sødmælk kan fjerne pletter, men tøjet skal ikke lægges i blød - pletten
skal bare dyppes. Mælken laver i øvrigt sin egen fedtplet.
2 Rens af lædermøbler: Pisk en æggehvide stiv, og gnid læderet
ind i massen. Lad det sidde i 15 minutter og gnid efter med en klud.
Rengøringsekspert Inge Norus tror ikke på det.
3 Beskidte stikkontakter: Skær en kartoffel midt over, og gnid stikkontakten
med den. En kartoffel er ikke noget handy rengøringsmddel.
Det er meget lettere at bruge fl ydende rengøringsmiddel.
4 Citron til at fjerne kalk: Skær en citron over, og fjern kalken med
den. Det virker, men er dyrt. Eddikesyre er billigere.
5 Pletter fra kæledyr: Hæld lidt vodka på en klud, og dup pletten, til
den er væk. Kan også bruges til atf jerne græs- og madpletter fra tøj.
»Det virker ikke - drik hellere vodkaen,« lyder rådet fra Inge Norus.
KILDE: RENGØRINGSEKSPERT INGE NORUS