Børge fra Olsen-banden: Jeg overlevede sgu

»Jeg løb alt, hvad benene kunne holde. De var efter mig - nogle, jeg skyldte penge. Jeg spurtede ned ad Istedgade og ind på Hovedbanegården, hvor jeg sprang på et S-tog.«

Det var 6. august 1990. Jes Holtsø var 33 år og vejede lidt over 40 kilo. »Jeg vidste ikke, hvor toget kørte hen, men jeg havde brug for en pause. Væk fra det hele. Væk fra gaden og stofferne. En mulighed var fængslet, men der var også stoffer og skumle typer,« fortæller den nu 54-årige Jes Holtsø, der allerede som 11-årig blev hashmisbruger.

Lagde Vesterbro bag sig

Mens den tidligere barnestjerne fra de folkekære film om Olsen-banden sad forpustet og vendte mulighederne, kom en tanke op i hovedet på ham: Var der ikke noget med en bekendt, der havde været på afvænning på Lolland? »Jeg fandt en krøllet seddel med et telefonnummer i min lomme, tog hjem til min far, lånte telefonen og ringede.«

Samme aften blev Jes Holtsø hentet. Han lagde Vesterbro og det hårde liv bag sig og startede på en frisk med minnesotakur på Lolland. I over 20 år havde narkotika dulmet smerterne fra en hård barndom, hvor tæsk var en del af dagligdagen.

Kan dø på mange måder

»Hvis jeg ikke havde ringet den dag, de var efter mig, sad jeg nok ikke her i dag.« Der bliver stille, Jes Holtsø lukker øjnene bag de tykke brilleglas, inden han klart og uden bæven siger: »Så var jeg død. Overdosis, selvmord, sygdom eller mord. Der er mange måder at komme af dage på som narkoman.

« Turen i S-toget blev afgørende for Jes Holtsø. Næste morgen, da han vågnede op i en seng med rent sengetøj på et behandlingshjem på Lolland, indså han, hvad han kun havde set i glimt i mange år: Han havde brug for hjælp.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg var gået ind til. Kun, at det indebar total afholdenhed. Men jeg havde en indre følelse af ro og følte, at det var den rigtige beslutning. Det blev et vendepunkt,« siger han og kigger rundt på den moderne cafe på Enghave Plads. Det samme område, hvor han holdt til, dengang stofferne og håbløsheden fyldte det meste, og han sov i kældre rundtomkring i byen.

»Jeg var en rigtig dårlig narkoman. Jeg havde aldrig penge nok til at blive rigtig påvirket. Jeg holdt bare kroppen i gang, så jeg undgik de værste abstinenser.«

Jes Holtsø fortæller, at han i sin tid som narkoman glimtvis oplevede at se sig selv udefra og tænke: 'Hvad fanden er der sket med mig?', inden han igen sank ned i selvlede og desperation. »Jeg var åbenbart dømt til det liv, tænkte jeg og prøvede at bedøve mig selv med stofferne. «

Et liv i medgang og modgang

Når livet i dag giver Jes Holtsø modgang, har han lært at se det som noget, han kan lære af, og ikke kun som noget negativt. For eksempel kunne pengemangel tidligere få hans verden til at ramle sammen. I dag har han et mere afslappet forhold til penge. »Jeg betaler mine regninger, men jeg har lært at leve med, at det ikke altid sker til tiden.«