Prisen på en række almindelige fødevarer er steget med mere, end fedtskatten berettiger til. Uklædeligt, lyder kritikken.
Da fedtskatten blev indført, brugte supermarkederne anledningen til at skrue ekstra op for prisen på fødevarer som ost, smør, fløde og cremefraiche. Det viser et pristjek, som Søndagsavisen har foretaget i otte supermarkeder, før og efter at fedtskatten blev indført.
I Aldi er priserne på 9 ud af 10 undersøgte varer steget med mere, end fedtskatten berettiger til. »Supermarkederne må selv bestemme varernes priser, så det er ikke forbudt. Men det er bestemt ikke klædeligt,« siger Vagn Jelsøe, der er afdelingschef i Forbrugerrådet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aldi, som er den supermarkedskæde, der har sat priserne mest op efter indførelsen af fedtskatten.
Det nærmer sig vildledning
Sammen med Skatteministeriet har Søndagsavisen regnet ud, hvad prisen på en række almindelige fødevarer burde lande på, hvis supermarkederne præcist indregnede afgiften på mættet fedt i deres priser. Bagefter har vi udregnet forskellen mellem den forventede og den reelle prisstigning. Kvickly tager 12,7 procent mere for smør og 17 procent mere for ost, end fedtskatten kan forklare.
Hos Lidl er prisen på cremefraiche steget 15,1 procent mere, end den burde. »På udvalgte varer er der sket en fejl, men det er altså svært at regulere flere hundrede varer på én gang. Normalt vil der gå et par måneder, før priserne har fundet deres leje,« siger administrerende direktør i Lidl Finn Tang, der fortæller, at Lidl efterfølgende har sat prisen på cremefraiche ned. Men den forklaring giver Forbrugerrådets afdelingschef ikke meget for. »Forbrugerne skal ikke forholde sig til supermarkedernes fantasifulde forklaringer. De skal se på priserne i stedet og vælge den butik, hvor de kan få varen billigst,« siger Vagn Jelsøe.
Forbrugerne betaler regningen
Fedtafgiften er pålagt producenter og importører, men regningen bliver hurtigt sendt videre til forbrugerne. Merprisen kan virke lille, men det kan blive til mange penge for supermarkedet. »Der er ikke noget at sige til, at butikkerne hæver prisen med mindst det, der svarer til afgiften,« siger seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen.
Han finder det dog påfaldende, at supermarkederne især har skruet prisen op på ost. »Der findes mange slags oste, så de er sværere at sammenligne fra butik til butik. Man kan forestille sig, at supermarkederne har brugt fedtskatten som anledning til lige at give priserne en tand ekstra,« siger Jørgen Dejgård Jensen.
Irmakunder slipper for skat
Irma har i gennemsnit hævet priserne tre procent mindre, end fedtskatten berettiger til, og prisen på varer som ost, hakket kød og solsikkeolie er uændret, efter at fedtskatten blev indført. Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, forklarer det med, at Irma for længe siden har droppet priser, der slutter på 95 øre.
»Hos os skal man kunne betale med mønter, så hvis prisen stiger med 23 øre, æder vi selv den skat,« siger Irma-direktøren. Skal give mindre sygdom Dermed får fedtskatten ikke den ønskede effekt blandt Irmas kunder. Fedtskatten er blevet indført for at få danskerne til at spise mindre mad med mættet fedt, der øger risikoen for hjerte-karsygdomme.
På Fødevareøkonomisk Institut har seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen arbejdet med effekten af fedtskatten. Han forventer, at forbruget af smør og margarine vil falde, men at danskerne vil spise lige så meget ost og kød som tidligere. Forventningen bygger på, at supermarkederne hæver prisen med det, der svarer til fedtskatten. »Butikker, der sætter priserne mere op end afgiften giver belæg for, understøtter effekten. Men det gør Irma jo så ikke ikke,« siger seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen.