Hån og ubehagelige tilråb mere end fordobler risikoen for at blive langtidssyg.
1,8 procent blev mobbet dagligt eller ugentligt.
7,3 procent blev mobbet af og til. I alt var 1.171 ansatte i løbet af de seneste 12 måneder blevet mobbet en eller flere gange.
Næsten 30 procent af de mobbede blev langtidssyge mod 15 procent af de ikke-mobbede.
KILDE: DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER
FOR ARBEJDSMILJØ BLANDT
10.000 ANSATTE I ÆLDREPLEJEN.
De bliver mobbet og generet, og til sidst bliver de syge. Ansatte i ældreplejen, der hyppigt udsættes for mobning, har dobbelt så stor risiko for at ende med at melde sig langtidssyge som kollegaerne.
Det viser en undersøgelse foretaget af det danske Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, blandt 10.000 ansatte i ældreplejen.
De ansatte har svaret på spørgsmål om deres psykiske arbejdsmiljø, og siden er deres svar blevet koblet sammen med et nationalt register over langtidssygemeldte.
Men det er ikke kun ansatte i hjemmeplejen, der har dette problem. De samme mekanismer gør sig formentlig gældende i andre brancher, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Reiner Rugulies.
Dobbelt så mange syge
Ifølge undersøgelsen blev næsten 30 procent af de mobbede langtidssyge mod 'kun' 15 procent af de kollegaer, som ikke var udsat for mobning. 1,8 pct. af deltagerne blev hyppigt, det vil sige fl ere gange om ugen, udsat for mobning fra chef, kollegaer, klienter eller patienter.
Og de endte dobbelt så hyppigt i sygesengen i lang tid i forhold til de ansatte, der ikke var udsat for mobning. Tallene var også gældende, når forskerne havde taget højde for andre faktorer som for eksempel problemer med ledelsen og andre påvirkninger fra det psykiske arbejdsmiljø.
Forsker Reiner Rugulies fra NFA siger, at undersøgelsen kun er foretaget blandt ansatte i ældreplejen, men at mekanismerne formentlig vil være de samme i andre fag.
»Man kan ikke direkte overføre resultatet på alle arbejdspladser, men mobning er meget belastende, så der er grund til at tro, at det også andre steder øger risikoen for langtidssygemeldinger,« siger han.
Kender ikke konsekvenserne
Der er foretaget meget få undersøgelser af, hvad mobning på arbejdspladsen egentlig betyder for ofrene. Det skyldes blandt andet, at det er nødvendigt at have mange deltagere med, før man får et pålideligt resultat.
Derfor er den danske undersøgelse særlig værdifuld. Næstformanden for Social- og Sundhedshjælperne, Marianne Jensen fra FOA Social- og Sundhed, kalder tallene skrækkelige.
»Vi har verdens bedste job, men det værste arbejdsmiljø. Vores medlemmer er presset fra alle sider. Vi har dobbelt så mange henvendelser nu som for få år siden, fordi der overalt mangler tid og overskud,« siger Marianne Jensen.
Hun efterlyser mere dybdegående undersøgelser af, hvem der mobber og i hvilke situationer. »Men uanset hvad er det vigtigt, at ingen fi nder sig i mobning, og at ledelsen tager det dybt alvorligt. Mange steder er der mobbepolitik, men den skal jo også følges op af reel handling for at være noget værd,« siger hun.
Også synd for beboerne
Både forskerne og fagforeningen understreger, at et hårdt psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen ikke kun er et problem for de ansatte.
»Vores job er omsorg, men det er svært at give det, hvis man selv er kørt helt ned. Og det er mange af vores medlemmer desværre,« siger Marianne Jensen.
Og forskerne konkluderer, at både omsorgen og patientsikkerheden står på spil, hvis der på grund af mange langtidssygemeldinger er færre og mere stressede medarbejdere til at varetage opgaverne.