Nana: Ville bare væk fra Danmark

Som 21-årig forlod Barbara Rothenborg Danmark for at begynde et nyt liv i Los Angeles. Hun var træt af kun at blive genkendt som Nana fra tv-serien af samme navn.

»Jeg ville bare væk fra Danmark. Alle herhjemme så på mig på én bestemt måde,« siger den nu 31-årige instruktør, der allerede begyndte sin karriere som 6-årig.

Rollen som Nana havde taget overhånd, og Barbara Rothenborg frygtede, at hun kun fik muligheder i dansk film og tv, fordi hun havde spillet Nana - og ikke fordi hun fortjente rollen. »Jeg havde brug for tid til at finde mig selv, uden at nogen kiggede med.«

Poolparties og eventyr

Barbara Rothenborg tog en instruktøruddannelse på en kendt skuespillerskole i Hollywood og blev hurtigt grebet af filmbyens liv og ånd. »Det var enormt spændende. Næsten som et eventyr,« siger hun om det, som andre kun kan læse om i blade og se på tv.

Hun blev hurtigt inviteret til forskellige prisuddelinger og Hollywood-fester. »Jeg kan huske en af de første poolparties oppe i 'the Hills' meget tydeligt. Poolen var fyldt med bikinibabes, og rundtomkring stod mænd i jakkesæt og snakkede om film.«

Overflade uden indhold

Barbara Rothenborg var der, hvor hun drømte om at være: blandt de allerbedste i filmbranchen. Der, hvor der altid var noget nyt at opleve og nye indtryk at få. Men aligevel var hun ikke altid glad.

»Det blev for meget. Branchen bliver ens liv. Det handler meget om, hvem man kender, og hvad man kan hjælpe andre med. Det er for ensformigt og trist, når der ikke er andet.«

Derfor tænker Barbara Rothenborg, efter fire års overvejelser, nu seriøst på at fl ytte hjem til Danmark. Men det er ikke nemt. For efter 10 år i Los Angeles har hun fået mange gode venner i byen. Det har dog ikke været uden problemer. »Folk i USA er meget flinke og åbne. Men de er også hamrende overfladiske.«

Udnyttet af venner

I sit job som indspilningsleder og instruktør på forskellige film kan Barbara hyre og fyre folk. En rolle, som hun føler, at andre ofte har udnyttet.

Hun husker især en ven, der gentagne gange havde gjort sig upopulær på et filmhold på grund af sin negative attitude og derfor skulle fyres. Men vennen ville ikke se hende mere, hvis hun ikke sørgede for, at han kunne beholde jobbet.

»Jeg er nok lidt for sød til at hjælpe folk, også når de ikke har fortjent det.« Ifølge hende selv er hun lidt 'naiv på den gode måde', fordi hun altid tror på det bedste i folk. Det har også givet nogle knubs hen ad vejen.

»Jeg er tit blevet skuffet. Helt klart,« siger hun, trækker vejret dybt og fortsætter: »Men det er for anstrengende altid at tro, at folk er ude på noget og vil have noget af en. Men sådan er det desværre ret tit derovre. Jeg kan bare ikke holde ud at leve sådan.«