Stritørerne lagde sig ned

'Lede Lemmy med fl yveørerne'

Da jeg var barn, havde jeg enormt strittende ører. Jeg gik i skole ved Store Hedninge ved Stevns, og i skolegården stod der altid en rødhåret knægt, som udså en tilfældig elev for så at banke ham.

Jeg så en dag til min rædsel, at han fokuserede på mig, så jeg begyndte at løbe. Han løb efter - lige ind i en stor mur. Derefter fik jeg øgenavnet 'Lemmy' efter en gammel fransk filmkarakter, der ALDRIG trak på smilebåndet.

Et års tid efter blev jeg drillet af et par store børn, som jeg endte med at give en ordentlig tur rundt i sneen. Så skiftede jeg øgenavn til 'Lede Lemmy med fl yveørerne'. De ører har så på underlig vis lagt sig selv ned med årene.

»Hvorfor ser du så sur ud?«

Jeg er født med nedadhængende mundvige. Da jeg var ung, sagde folk ligefrem, at jeg så højrøvet ud. Der var tidspunkter, hvor det generede mig meget, for folk sagde det til mig på åben gade.

Det gik mig på, så i en periode gjorde jeg meget ud af hele tiden at se glad ud og smile. En dag kom Søren Pilmark over til mig og sagde: »Henning, hold nu op gamle dreng, så morsomt er der altså ikke noget, der er.«

En filmproducent sagde engang, at jeg skulle smile noget mere, for det er der, pengene er. Men jeg synes nu nok, at det er gået meget godt med karrieren alligevel.