Dumme mor: Sunde børn klarer sig godt i vuggestuen

Jeg har altid undret mig over den der indkøring i vuggestue, som alle forældre taler om som et megastort projekt, hvor de sidder tudende uden for institutionen og desuden ikke kan lave aftaler i mange uger, fordi deres barn skal have ro.

Det ændrede sig selvfølgelig, da jeg selv stod over for indkøringen, og jeg følte, at det var en virkelig angstprovokerende opgave.

For ligesom ikke at jinxe projektet, fortalte jeg gud og hvermand, at min søn formentlig ville reagere, og hvem vil da også have et barn, der ikke opfatter, at der sker så stor en omvæltning og bare er glad, uanset hvem det er sammen med. Sunde børn reagerer, så jeg var skam helt klar på at forlade en stortudende lille dreng.

På opdagelse i vuggestuen

Men første dag skiftede jeg forklaring. Den lille fede vandrede nemlig glad rundt i vuggestuen og nød alle de andre børns selskab. Han gik på opdagelse på de andre stuer og ænsede nærmest ikke, om min kæreste og jeg var der eller ej.

Og jeg fortalte tydeligt lettet og helt stolt til alle og enhver, at det jo var et trygt barn, der roligt lærte nye omgivelser at kende, og hvem vil da også have et barn, der knuger sig helt hysterisk til forældrene?

Men så kom dag fire, hvor det pludselig gik op for den lille fede, at hans far og jeg ikke var i vuggestuen. Han brød fuldstændig sammen, og jeg tonsede af sted med den tomme klapvogn og en klump i halsen, da de efter en time ringede og sagde, at jeg hellere måtte komme og hente ham.

Og dagene efter fortsatte det. Så jeg vendte tilbage til den første forklaring med de sunde børn, der reagerer, og forsøgte at fi nde ro med det, indtil min kæreste på dag otte sagde:

»Nu lyder du altså som alle dem, du selv bliver så gal på. Hvorfor skal der være én rigtig måde, et barn skal reagere på? Du sviner jo indirekte alle dem, der har børn, der reagerer anderledes, og det er jo bare din egen usikkerhed, der taler, fordi du er bange for, om vi har gjort det godt nok.«

Jeg blev helt stram i betrækket og brugte selvfølgelig de første 10 minutter på at nægte og angribe, men gav til sidst op, for manden havde jo ret. Nu har der været sommerlukket i vuggestuen i to uger, og mandag begynder indkøringen forfra.

Uanset hvordan det går, fortæller jeg mig selv hver dag, at min søn er et fantastisk barn, og jeg ved, at han er tryg og glad, og at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes. Og så har jeg selvfølgelig også været nede og købe min kæreste et par jeans, så han måske glemmer, hvor dum moderen til hans barn også kan være.