Forældre fravælger folkeskolen

Nu begynder forældrene for alvor at tage konsekvensen af de mange negative historier, Christian Have, branding­ekspert

Mange forældre vender folkeskolen ryggen og melder i stedet deres børn ind i en af landets 462 privat-skoler.

Og meget tyder på, at tendensen for alvor vil tage fart i de kommende år. Mens privatskolernes andel af det samlede elevtal i dag udgør 14 procent, planlægger hele 20 procent af forældre med et-fem-årige børn at vælge en privatskole. Det viser en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen.

Tendensen er en naturlig konsekvens af folkeskolens ramponerede image, mener PR-direktør og branding-ekspert Christian Have.

»Folkeskolens brand har fået nogle alvorlige ridser i lakken de senere år. Og nu begynder forældrene at handle på de mange negative historier,« siger han og henviser til historierne om overfyldte klasselokaler, demotiverede lærere og politikere, der selv vælger folkeskolen fra og sender deres børn i privatskole.

Efterlyser tid og faglighed

Forældrene begrunder selv valget med, at privatskolerne har 'bedre tid til eleverne', 'højere fagligt niveau' og 'bedre fysiske rammer', viser Søndagsavisens undersøgelse.

Og på privatskolerne får forældrene da også i høj grad det, de efterspørger, mener Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Hvis folkeskolen ikke vil ende som de lavere lags skole, må man lytte til forældrenes stemme,« siger han.

»Forældrene ønsker høj faglighed og disciplin. Og det oplever de ikke, at folkeskolen giver i tilstrækkelig grad,« siger han og understreger, at mange af forældrene i undersøgelsen naturligvis kan nå at skifte mening, inden børnene skal starte i skole.

Politikerne skader vores ry

Anders Bondo Christensen, Formand for Danmarks Lærerforening, erkender, at folkeskolen har store udfordringer.

»Selvfølgelig skal vi sørge for, at eleverne forlader skolen med bedre læsekompetencer, end de gør i dag,« siger han.

Men han mener, at det negative billede, der ofte bliver tegnet af folkeskolen, er stærkt overdrevet. Ikke mindst blandt politikerne på Christiansborg.

»Det er sindssygt frustrerende. Når man gør folkeskolen til en partipolitisk kampplads, sælger man ikke billetter ved at fortælle de gode historier. Så gælder det om at give indtryk af, at folkeskolen er en katastrofe, og at der nu skal vises politisk handlekraft,« siger han.

»Vi har været en politisk kastebold i mange år, og det bliver vi også ved det kommende valg. Jeg håber meget, at vi snart kan få en bedre debat om folkeskolen,« lyder hans opfordring til politikerne.

Minister vil have åbenhed

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) mener dog, at kritikken af folkeskolen ofte har været berettiget.

»Der er stadig ting, der ikke fungerer optimalt. Vi skal have hævet det faglige niveau,« siger han og understreger, at en større åbenhed om folkeskolernes resultater er et vigtigt led i den proces.

»Før var det meget tabuiseret, hvilke skoler der klarede sig godt, og hvilke skoler der havde udfordringer. Men skal vi løfte folkeskolen, skal der være total åbenhed om resultaterne og de metoder, man bruger. Sådan kan man lære af de bedste,« siger han.

Hvis det lykkes for politikerne og folkeskolerne at forbedre 'produktet', er der da heller ikke noget i vejen for, at der kan blive rettet op på den danske folkeskoles tidligere så gode image, vurderer brandingekspert Christian Have.

»Men de gode historier skal først og fremmest komme fra lærerne selv. De har en væsentligt højere troværdighed i befolkningen end politikerne,« siger han.